Æðelic þemperice
Æþelic | |
---|---|
![]() | |
Cynedom | 8 East. 1141 oþ 1148 |
Bryda | Henric V Casere (1110-1125) Gosfreið Martæl (1128-1151) |
Bearn | |
Hus | Normandig |
Fæder | Henric I Engla Cyning |
Modor | Eadgyð of Scotland |
Geboren | 7 Solmonað 1102 Sutton Courtenay |
Deaþ | 10 Haligmonað 1167 Roðem |
Byrgen | Bec Mynster on Francum (1167–1846) Roðem Heafodcirice (siððan 1846) |
Æðelic (7 Sol. 1102 oþ 10 Halig. 1167) seo het eac Þemperice wæs Henrices dohtor Cyninges and his ierfe.
Þan hie wæs cild for hie to Germanie þe hie beæwian Henric V Casere.
In þæm Cranice we leonaþ:
“ | Ðises geares sende se cyng toforan længtene his dohter mid mænigfealdan madman ofer sæ. ⁊ hi þam Casere forgeaf. | ” |
Hie for mid Henrice Casere on Eotolware in 1116 and wæs gehalgod swa Emprice. Hie spelode for Henric in Italie. Nan bearn haefdon Æþelic mid Henric se Casere.
In 1120 stearf Æþelices giengra brodor, Willelm Henricing Æþeling, in þæm Hwitscip Unfealle þærbe hæfde se Cyning nan ierfa buton Æþelic.
Æfter þæs Caseres deað cwom Æþelic eft on Englaland and hiere fæder sende hie to Normandige to beweddienee Gosfreið Eorl of Angeow ðe he meaht beorgan his suþgemæro in þæm lande. Henric naefde nan fyrðer rihtgeboren bearn and þys nemnede he Æþelis swa ierfe. We leornað in þæm Cranice:
“ | Ðis gear heald se kyng Heanri his hird æt Cristes mæsse on Windlesoure. Þær wæs se Scotte kyng Dauid. ⁊ eall ða heaued læred ⁊ læuued þæt wæs on Engleland. ⁊ þær he let sweren ercebiscopes ⁊ biscopes ⁊ abbotes ⁊ eorles ⁊ ealle þa ðeines ða þær wæron his dohter Æðelic Englaland ⁊ Normandi to hande æfter his dæi. þe ær wæs þes Caseres wif of Sexlande. | ” |
Henric Cyning forðferde in 1135, ac his þegnas forhehten hiera aþ and geaf þone cynedom to Stepne of Blas. He seoþ in þæm Cranice for 1139:
“ | Þa was al Engleland styred mar þan ær wæs. ⁊ al uyel wæs in lande. Þerefter com þe kynges dohter Henries þe hefde ben Emperice in Alamanie. ⁊ nu wæs cuntesse in Angou. ⁊ com to Lundene ⁊ te Lundenissce folc hire wolde tæcen. ⁊ scæ fleh ⁊ forles þar micel. | ” |
Æþelices fare wæs gefultumode be Rodbert Eorl of Gloucestre hiere healfbreðer and be Dauide Scotta Cyning.
“ | Þerefter þe biscop of Wincestre Henri þe kinges brother Stephnes spac wid Rodbert eorl ⁊ wyd þemperice ⁊ suor heom athas ðæt he neure ma mid te king his brother wolde halden. ⁊ cursede alle þe men þe mid him heoldon. ⁊ sæde heom ðæt he uuolde iiuen heom up Wincestre. ⁊ dide heom cumen þider. Þa hi þær inne wæren. þa com þe kinges cuen mid al hire strengthe. ⁊ besæt heom. ðæt þer wæs inne micel hungær. Þa hi ne leng ne muhten þolen þa stali hi ut ⁊ flugen. ⁊ hi wurthen war widuten ⁊ folecheden heom. ⁊ namen Rodbert eorl of Gloucestre. ⁊ ledden him to Rouecestre. ⁊ diden him þare in prisun. ⁊ te emperice fleh into an minstre. Þa feorden þe wise men betwyx þe kinges freond ⁊ te eorles freond. ⁊ sahtlede sua ðæt me sculde leten ut þe king of prisun for þe eorl. ⁊ te eorl for þe king. ⁊ sua diden. Sithen þerefter sahtleden þe king ⁊ Randolf eorl at Stanford. ⁊ athes suoren ⁊ treuthes fæston ðæt her nouþer sculde besuiken other. ⁊ it ne forstod naht. for þe king him sithen nam in Hamtun. þurhc wicci ræd. ⁊ dide him in prisun. ⁊ efsones he let him ut þurhc wærse red. to ðæt forewarde ðæt he suor on halidom ⁊ gysles fand. þat he alle his castles sculde iiuen up. Sume he iaf up, ⁊ sume ne iaf he noht. ⁊ dide þanne wærse þanne he hær sculde. Þa was Engleland suythe todeled. sume helden mid te king. ⁊ sume mid þemperice. | ” |