Hyperaspistes 5

^{1 [51]}�� ������� Post haec in ipso disputationis vestibulo, mira copia, parique vehementia, tractas quod a vobis cupiebam doceri, quibus argumentis nobis possit fieri certa fides, te cum paucis vera docere, cum caecutierint tot Ecclesiae Doctores, tot Academiae, tot Concilia, et tot Pontifices, etc. cum Scriptura sit utrique parti communis. Hunc nodum utinam possis recte dissolvere! Nam id saepenumero tentavi cum tuis, neque quenquam adhuc inveni qui potuerit. Fateor ingenue, torsit hic scrupus serio animum meum: et (434) si cupis, ut dicis, carissimum fratrem lucrifacere, nihil prius est faciendum, quam ut hanc remoram amoliaris, patiar convitiorum tuorum colaphos et alapas, modo praestes quod cupio. Longum sit hic repetere meam orationem super hac re, relegat qui volet locum in Diatriba.

�����������Herefter behandler du i selve disputationens forord med forunderlig ordfylde og lige s� stor h�ftighed noget, som jeg str�bte efter at f� at vide af jer, nemlig, med hvilke argumenter I kunne g�re det trov�rdigt, at du sammen med f� andre, l�rer det sande, mens s� mange kirkelige l�rde, s� mange universiteter, s� mange konciler og s� mange paver, osv. var blinde, selv om skriften er f�lles for begge parter. (e1#47). Gid du ret kunne l�se den knude! (L3#18). For det har jeg ofte s�gt hos dine tilh�ngere, men hidtil har jeg ikke fundet nogen, som kunne. Jeg indr�mmer ligeud, at dette problem har pint min sj�l meget. Og hvis du, som du siger, vil vinde en meget k�r broder, (L1#11), s� er der intet, du f�r skal g�re end v�lte denne hindring bort, s� finder jeg mig i dine forn�rmelsers n�sestyvere og �refigner, blot du giver mig, hvad jeg str�ber efter. Det ville her blive for langt at gentage min b�n om dette, den, der vil, kan l�se stedet i Diatriben. (e1#49).

^2�� Nunc vide quam non absolvas quod miro calore suscepisti. Statim calumniaris, quod praefatus me in hac disputatione non usurum Orthodoxorum aut Conciliorum praesidiis, sed tantum auctoritate Scripturae divinae, quo vitem frustraneum laborem apud eos qui nihil admittunt praeter sacras Litteras: ingenue fateor esse verum. Nec utor illis, nisi forte alicubi in enarratione Scripturarum: nam meam expositionem protinus rejecisses, prius quam audisses totam. Praeterea quod non judicem eos Scriptores prorsum inutiles ad judicandam causam, non inficior.

Se nu, hvor lidt du l�ser det, som du med forunderlig iver har p�taget dig. Du kommer straks med den insinuation, hvad jeg siger i forvejen, at jeg i denne disputation ikke vil bruge de ortodokses eller koncilernes hj�lp, men kun den guddommelige skrifts autoritet, fordi jeg vil undg� at arbejde forg�ves overfor dem, der ikke tillader andet end den hellige skrift. (L3#18). Det indr�mmer jeg blankt er tilf�ldet. Jeg bruger dem heller ikke, udover m�ske nogle steder ved udl�gningen af skriften. For min fremstilling har du fuldst�ndig forkastet, f�rend du har h�rt det hele. For �vrigt beh�ver jeg ikke skamme mig over, at jeg ikke bed�mmer disse forfattere til at v�re helt uduelige til at bed�mme sagen.

³ Ut enim primam auctoritatem tribuo Litteris divinis: ita non adspernor si quid tanti viri contulerunt ad intelligentiam sacrorum Voluminum, etiamsi non nesciam, illos ut homines alicubi labi. Nec video cur ista putaris dicenda, nisi forte hoc credis impium ac blasphemum aliquid tribuere Doctoribus, quibus tantum auctoritatis tot jam seculis detulit Ecclesia Catholica, quorum testimonia ne tu quidem gravaris citare quoties commodum est.

For ligesom jeg till�gger den guddommelige skrift den f�rste autoritet, s�ledes anerkender jeg det fuldt ud, hvis s� store m�nd har bidraget noget til forst�else af den hellige skrift, ogs� selv om jeg ikke er uvidende om, at de af og til kan tage fejl, eftersom de kun er mennesker. Jeg kan heller ikke indse, hvorfor du mener at m�tte sige dette, hvis det m�ske ikke skyldes, at du tror, det er ugudeligt og blasfemisk at tilskrive de l�rde m�nd noget, som den katolske kirke gennem s� mange �rhundreder har tildelt s� stor en autoritet, den kirke, m�nd, hvis vidnesbyrd selv ikke du har bet�nkeligheder ved at citere, s� ofte det passer ind i dit kram.

⁴� Caeterum quod eam collationem ad te totam proprie trahis, inique facis, cum ego te nominatim exceperim, ne viderentur in (436) te omnia dici, quae dicebantur in quosdam mihi propius notos, Numero, dignitate, et auctoritate, atque etiam tempore, vos inferiores esse, res ipsa loquitur. Eruditionem, ingenium, spiritum, sanctimoniam sic illis tribui, ut vobis non detraxerim: et odiosam morum vitaeque comparationem vitavi, ne quem offenderem.

At du i �vrigt drager denne sammenligning helt over til dig, er noget, du g�r med urette, for jeg har med navns n�vnelse undtaget dig, (e1#56), at det ikke skal se ud, som om alt det, der blev sagt mod nogle, der er mig mere bekendte, blev sagt imod dig. At I er underlegne i antal, v�rdighed, autoritet og ogs� i varighed, siger sig selv. Jeg till�gger dem uddannelse, forstand, �nd, hellighed p� en s�dan m�de, at jeg ikke tr�kker noget fra jer. Og jeg har undg�et en ondsindet sammenligning ang�ende skikke og liv, for ikke at st�de nogen.

⁵ Quare nihil ad rem attinebat hic te meminisse vitae tuae, cum ego vitam tuam ne verbo quidem unquam attigerim. Nec sum tam impudens, ut hominis ignoti vitam insecter, nec tam incivilis, ut ubi de dogmatibus est contentio, vitae sordes ac domus latebras in medium adferam, etiamsi qua scirem reprehendenda. Sic et alias deprecaris avaritiae gloriaeque suspicionem apologoumenoV, cum nullus accuset. In istis enim patiar te Deo causam dicere, cui stas aut cadis. Quod si nominis splendor, sanctimonia, dignitas, auctoritas eorum, quos tibi oppono, sic aliquando movit animum tuum, ut itidem esses affectus atque ego nunc sum, planeque desperares posse labefactari tot modis communitam auctoritatem, tanto debes aequior esse mihi, qui ut minus sapio, ita minus audeo.�

Derfor har det intet med sagen at g�re, at du her n�vner dit levned, (L3#21), eftersom jeg ikke med et ord har ber�rt dit levnedsl�b. For jeg er da ikke s� fr�k, at jeg forf�lger et mig ubekendt menneskes levned, ejheller er jeg s� uh�flig, at jeg, hvor striden st�r om l�res�tninger, tr�kker pletter p� livsf�relsen og hushemmeligheder ind i billedet, ogs� selv om jeg kendte noget dadelv�rdigt. S�dan s�ger du ogs� andre steder at afv�rge mistanken om havesyge og �resyge, sk�nt ingen anklager dig. For i disse forhold g�r jeg med til, at du stiller dig ind for Gud, for hvem du st�r eller falder. Men hvis deres navnes glans, hellighed, v�rdighed og autoritet bev�ger din sj�l, s� du bliver ber�rt af det, i lige s� h�j grad som jeg er det nu, og ligefrem fortvivler over at kunne bringe denne p� s� mange m�de sikrede autoritet til fald, s� b�r du v�re s� meget mere rimelig overfor mig, som, sk�nt jeg ikke er s� klog, ogs� vover mindre.

⁶�Teque obsecro, ut ostendas nobis, quibus rationibus istum scrupum tibi ipsi ex animo excusseris, tantamque conceperis fiduciam. Tu quidem appellas judicem Deum, testatus sinceritatem tuae conscientiae: verum hoc agebam, ut indicares unde nobis constare posset, esse vera quae tui sibi arrogant, praesertim cum videamus eos qui pari contentione sibi vindicant spiritum, tantis de rebus tam atrociter inter sese dissentire. Qui facile credit (438) levis est corde: meritoque in nobis desiderares virilem constantiam, si temere deficeremus ab universa Ecclesia Catholica, nisi res esset nobis certissimis argumentis comprobata.�

Jeg besv�rger dig, at du viser os, med hvilke begrundelser du har fordrevet denne skrupel fra dit hjerte og har f�et en s� stor selvtillid. Du p�kalder jo Gud som dommer, og bevidner din samvittigheds alvor. (L3#21). Men for mig drejede det sig om, at du p�peger, hvordan vi kan st� fast p�, at det, som dine tilh�nger anmasser sig, er sandt, is�r n�r vi ser, at de, som med lige stor lidenskab p�kalder sig �nden, i s� mange ting er s� h�ftigt uenige. Den, der er hurtig til at tro, er letsindig. Og med rette ville du savne mandlig vedholdenhed hos os, hvis vi frygtsomt afveg fra hele den katolske kirke, medmindre sagen var os ganske sikker og bevist med argumenter.

⁷� Alioqui metuere debebas, ne parum firmos haberes discipulos, si tam facile relictis Doctoribus priscis, in tuam sententiam iremus. Nec enim hisce commoveor convitiis, ,Nihil es nisi vox', et, ,Quid autem sit ostensio spiritus, quid miracula, quid sanctimonia, haec tria si a te requiram, quantum ex litteris et libris te novi, imperitior et ignorantior videris, quam ut una syllaba queas ostendere': modo tu scientissimus omnium doceas nos quod scire cupimus.

Ellers burde du befrygte, at du kun fik svage efterf�lgere, hvis vi s� let forlod de f�rste l�rde og gik over til din opfattelse. For jeg lader mig heller ikke her bev�ge af dine forn�rmelser: �Du er kun en stemme� (L3#20) og: �Men hvis jeg unders�ger dig, hvad ang�r disse tre: �ndsfremvisning, mirakler, hellighed, s� vidt jeg kender dig fra dine b�ger og breve, s� synes du at v�re s� uerfaren og s� uvidende, at du end ikke kan forklare det med en stavelse� (L3#22), blot du i alle ting h�jl�rde mand kunne l�re os, hvad vi str�ber efter at vide.

⁸� Sed videris mihi, Luthere, similis plagosis quibusdam litteratoribus, qui cum teneram aetatem erudiendam susceperint, caedendo, jurgando, convitiando bonam temporis partem consumunt. Per tuam omniscientiam, ut videtur, non licebit uti receptissimis vocabulis, adeo ut nec ficus liceat appellare ficus, nec ligonem ligonem. Et arbitror te tam scite definiturum quid sit spiritus, sanctimonia, miracula, ut declares in Ecclesia nec esse spiritum, nec sanctimoniam, nec miracula.

Men du forekommer mig, k�re Luther, at ligne nogle pryglelystne skolel�rere, som, sk�nt de modtog sarte drenge til undervisning, bruger en god del af tiden p� at sl�, sk�lde ud og nedg�re. I kraft af din alvidenhed ser det ud til, at det ikke er tilladt at bruge de almindeligste ord, i den grad, at vi ikke m� kalde en figen en figen, eller en hakke en hakke. Og jeg tror ogs�, at du vil definere s� fikst, hvad �nd, hellighed, mirakler er, at du vil kunne vise, at der i kirken hverken findes �nd, hellighed eller mirakler.

^{9 [52]�} ����������Quomodo Apostoli declararint spiritum suum, non cognovi nisi ex Actis Apostolorum, et ex Euangelio, nisi quod in illorum litteris videtur mihi spirare fragrantia quaedam sancti Spiritus, quam in multorum scriptis non invenio. Ex iisdem litteris cognovi miracula ab Apostolis edita, et lego sequentibus signis a Deo confirmatum illorum (440) sermonem. Nec aliis vestigiis deprehendo spiritum, sanctimoniam et miracula, in aliis probatis viris. Spirat quiddam in illorum libris longe infra Apostolos, quod spiritum et sanctimoniam illorum declarat. Deinde vitam et miracula didici ex historiis, quarum auctoritatem apud me confirmat Ecclesiae consensus, qui memoriam illorum tam religiose colit.

����������Hvordan apostlene viste deres �nd, kan kun erkendes ud fra Apostlenes Gerninger, og ud fra evangeliet, kun at der i deres skrifter synes mig at �nde en vis vellugt af den hellige �nd, som jeg ikke finder i manges skrifter. Fra de samme skrifter har jeg l�rt at kende mirakler udf�rt af apostlene, og jeg l�ser, at Gud bekr�ftede deres pr�diken ved de medf�lgende tegn. (Mark 16,20). Og jeg kan ikke erkende �nden, helligheden og miraklerne i andre anerkendte m�nd ved andre spor. Der dufter noget i deres b�ger, som levede l�nge efter apostlene, som viser deres �nd og hellighed. Dern�st har jeg l�rt deres liv og mirakler at kende gennem historiefort�llingerne, hvis autoritet er blevet bekr�fter overfor mig af kirkens enighed, den kirke, som s� fromt dyrker mindet om dem.

¹⁰ Adversus tot argumenta, non multum habet ponderis proverbium in Scholis jactatum, ,Multos in terra pro sanctis haberi, quorum animae sunt in inferno'. Hoc dictum cum tu e trivio hauseris, tamen mihi paulo ante exprobraras, quod multa loquar ex usu et publicis sermonibus accepta, quae mire frigeant, si ad judicium conscientiae vocentur. Atqui illud agebatur, ut quoniam nobis, quibus non est donata discretio spirituum, non constat de vestra conscientia, ratio quaedam ostenderetur, quo possimus tuto fidere vestrae doctrinae, rejecta ea quam tanto consensu sequutus est orbis Christianus, a tam multis, tam doctis, tam celebribus viris traditam. Ex hoc nodo multis modis conaris elabi.�

Imod s� mange argumenter har det ordsprog, der fremf�res p� universiteterne: �Mange regnes p� jorden for hellige, hvis sj�le er i helvede�, ikke megen v�gt. Selv om du selv �ser dette ord ud af banaliteterne, s� bebrejder du dog lidt f�r mig, fordi jeg siger meget ud fra almindelig dagligdags sprog, som ville v�re m�rkelig tamt, hvis det blev kaldt ind for samvittighedens domstol. Og dog drejede det sig om, at der kunne gives os, som ikke har f�et �ndens erkendelse givet og ikke er klar over jeres samvittighed, en begrundelse, s� vi sikkert kunne tro p� jeres l�res�tninger, n�r det, som hele kristenheden har fulgt i enighed og overleveret af s� mange, s� l�rde og s� ber�mte, er forkastet. Fra den knude fors�ger du p� mange m�der at undvige.

¹¹� Primum negas quenquam Veterum edidisse miracula in nomine liberi arbitrii, sed in nomine Jesu Christi. Atqui paulo ante nos docueras, hoc nomen Jesu Christi complecti etiam haec dogmata quae tu nunc doces. Unde consequitur, ut quisquis edidit miraculum in nomine Jesu, credens cum illius gratia simul operari liberum arbitrium, in nomine liberi arbitrii miraculum ediderit. Nec ego doceo liberum arbitrium non esse spiritus, sed (442) humanum quiddam: quin potius arbitror Apostolos inter perfectos docuisse, esse liberum arbitrium, quod in nobis simul operetur cum gratia Dei, praesertim cum hanc sententiam ex ipsorum scriptis asserant eruditissimi viri. Aperis aliam rimam ad elabendum.

For det f�rste n�gter du, at nogen af de gamle har udf�rt et mirakel i den frie viljes navn, det er sket i Jesu Kristi navn. (L3#23). Kort f�r l�rte du os, at det navn: Jesus Kristus, ogs� indesluttede de dogmer, som du nu l�rer. (L3#17). Hvoraf f�lger, at enhver der udf�rer mirakler i Jesu navn, n�r han tror, at den frie vilje virker sammen med hans n�de, udf�rer et mirakel i den frie viljes navn. Jeg l�rer heller ikke, at den frie vilje ikke h�rer til �nden, blot er den noget menneskeligt. Ja, jeg er snarere af den overbevisning, at apostlene overfor de fuldkomne har l�rt, at der findes en fri vilje, som i os virker sammen med Guds n�de, is�r fordi h�jtuddannede m�nd har h�vdet denne opfattelse ud fra deres skrifter. S� �bner du en anden spalte, der skal udj�vnes.

¹² Ais illos quantumvis spirituales aliquando ut homines juxta carnem sensisse. Non repugnamus: sed quod objicis est vobis cum illis commune, et redit comparatio, utris potius tribuendus sit spiritus, vobis an illis. Nec exigo a vobis miracula: sed caeteris paribus, argumentor illis potius habendam fidem qui miraculis claruerunt, quam qui nullis miraculis commendantur. Proinde non aequum facis, quod vicissim a nobis exigis miracula. Neque enim nos sumus hujus novi dogmatis auctores, sed eorum auctoritatem sequimur, qui sanctimonia miraculisque celebres sunt. Proinde nihilo verecundius a nobis exigis, ut miraculis asseramus liberum arbitrium, quam si quis exigat a Theologis, ut miraculis approbent Euangelii veritatem. Satis enim est hoc semel miraculis, et Orbis consensu fuisse comprobatum.

Du siger, at disse mennesker, hvor �ndsbegavede de end har v�ret, af og til har t�nkt som mennesket efter k�det. (L3#24). Det modsiger vi ikke. Men det, du indvender, har I f�lles med dem, og sammenligningen dukker op igen: Hvem af jer skal man till�gge �nden, jer eller dem. Jeg kr�ver heller ikke noget mirakel af jer. Men under ens betingelser argumenterer jeg for, at man snarere kan have tillid til dem, som str�lede med mirakler, end til dem, som anbefaler sig uden mirakler. (e1#54). Derfor handler du ikke rimeligt, n�r du omvendt kr�ver mirakler af os. (L3#26). Det er jo heller ikke os, der har opfundet et nyt dogme, vi f�lger blot deres autoritet, som er ber�mte for deres hellighed og mirakler. Derfor er det p� ingen m�de beskedent, n�r du af os kr�ver, at vi underst�tter den frie vilje med mirakler. Det er, som hvis �n kr�vede af teologerne, at de med mirakler skulle bevise evangeliets sandhed. Det er nemlig nok, at dette �n gang er blevet bevist gennem mirakler og anerkendt verden over ved enighed.

¹³ Caeterum quod ludens ais, ab his qui asserunt exigi probationem, non ab his qui negant, et rursus adfers e Sophistarum aut Jurisperitorum Scholis proverbium, ,Negativa nihil probat': Primum respondeo, legem istam sophisticam in decretis Ecclesiae nullum habere locum, nisi forte non compelleretur ad probationem, qui negaret Christum natum ex Maria (444) virgine, aut negaret matrem ejus fuisse perpetuo virginem. Ad haec tu non solum negas receptum dogma, sed asseris tuum. Perinde quasi quis ingressus fundum alienum, vi dejiciat eum qui a tritavo possedit, sic negans esse illius, ut asserat esse suum: an ab hoc non exigetur probatio?

Og videre: n�r du for sjov siger, at der kr�ves bevis af dem, der p�st�r noget, ikke af dem, der n�gter det, og videre fremf�rer fra sofisternes eller de retsl�rdes skole ordsproget: �Det negative beviser intet� (L3#26), s� vil jeg for det f�rste svare, at denne sofistiske lov ikke har sin plads i kirkens dekreter, bortset fra, hvis den, som n�gtede, at Kristus var f�dt af jomfru Maria, ikke blev tvunget til bevis, eller den, der n�gtede, at hans mor var vedvarende jomfru. Men ikke blot n�gter du det modtagne dogme, du fastholder ogs� dit eget. Ganske som hvis �n med magt jog �n bort, der var g�et ind p� hans grund, som han havde ejet fra arilds tid, og den f�rste s� n�gtede, at det var hans, men h�vdede sin egen ejendomsret: mon man s� ikke ville kr�ve bevis?

¹⁴� Imo jura favebunt possessori titulo praescriptionis, etiamsi quid defecerit in probatione. Si praescriptio quinquaginta annorum repellit vindicatorem, et constabilit jus possessoris, nos plus quam mille annis tenemus hoc dogma. Repellendus igitur eras, etiamsi tantum negares nostrum dogma: nunc tuum novum sic asseris, ut velis nos a tam vetusta possessione depellere. Et quando video te versari in rhetoricis, opinor te scire, in Anticategoriis quoniam intentio conjecturalis a reo retorquetur in actorem, ab utroque pariter requiri probationem: qualis est illa controversia inter caecum et novercam, Occidisti patrem. Non ego, sed tu. Hic fit uterque reus simul et actor, et ab utroque judex exspectat probationem. Itidem vos dicitis, Meum dogma pium est, vestrum autem haereticum: nos totidem verbis regerimus intentionem.�

Ja, retten begunstiger ejeren ved at give ham forbehold mod mulige indsigelser, ogs� overfor noget, der mangler i bevisf�relsen. Hvis et forbehold p� halvtreds �r tilbageviser anklagere, og fastholder ejerens ret, s� har vi i mere en tusind �r fastholdt dette dogme. Du m� derfor tilbagevises, ogs� hvis du kun ben�gtede vort dogme; men som det er, frems�tter du et nyt p� den m�de, at du vil, at vi skal give afkald p� ejendomsretten til �t, der er s� gammelt. Og n�r jeg ser dig beg� dig i det retoriske, tror jeg, du v�d, at n�r ved modbeskyldninger den formodede hensigt bliver vendt om af den anklagede mod anklageren, s� kr�ves der bevis af begge parter i lige grad. Af den art er striden mellem den blinde og stedmoderen: 'Du har dr�bt din far'. 'Nej, ikke jeg, men du'. Her bliver begge to samtidig anklaget og anklager, og af dem begge forventer dommeren bevis. P� samme m�de siger I: 'Vort dogme er fromt, men jeres er k�ttersk'. Vi tilbageviser anklagen med lige s� mange ord.

¹⁵ Vides quam inepte tibi arriserit proverbium illud, ,Negativa nihil probat'. Denique sic loqueris, quasi nullus Veterum unquam probarit liberum arbitrium, cum ea res tot libris agitetur et (446) hodie, nec ab uno. Variant, esto: sed in hoc consentiunt, quod liberum arbitrium sit aliquid, quod opitulante gratia nonnihil conferat ad salutem. At non admittis humanam probationem, sine miraculis et auctoritate sacrarum Litterarum. De miraculis jam dixi: testimonio Scripturarum et illi confirmant suam opinionem, sed illorum interpretationem rejicis. Verum eodem jure nos possumus rejicere tuam absque miraculis.�

Du ser, hvor forkert du tilriver dig det ordsprog: �Det negative beviser intet�. Endelig taler du, som om ingen at de gamle nogensinde har bevist den frie vilje, selv om dette sp�rgsm�l behandles i s� mange b�ger ogs� i dag og ikke kun af �n. De afviger fra hinanden, sandt nok. Men det er de enige om, at den frie vilje er noget, som med n�dens hj�lp medvirker noget til frelsen. Men du godtager ikke menneskelig bevisf�relse uden mirakler og autoritet fra den hellige skrift. Om mirakler har jeg allerede sagt: ved skriftens vidnesbyrd bekr�fter ogs� de dens mening, men du forkaster fortolkningen af dem. Men med den samme ret kan vi forkaste din opfattelse, som er uden mirakler.

¹⁶� Proinde quod revolutus ad convitia jocosque, neque personae quam geris, neque disputationi tam seriae congruentes, provocas nostrum Baal, ut per liberum arbitrium vel unam ranam creemus, vel unum pediculum occidamus. Primum satis procaciter Deum Ecclesiae, quem tot millia sanctorum adorant, qui statuerunt ac statuunt liberum arbitrium, Baal appellas, et tuae congregationi verum Deum vindicas. Nec interim tamen quicquam adfers ad solvendam quaestionem.

Derfor forfalder du igen til bagvaskelse og vittigheder, som hverken passer til den rolle, du spiller, eller til en s� alvorlig disputation, og udfordrer vores Baal til ved den frie vilje at skabe bare en enkelt fr� eller til at dr�be bare en enkelt lus. (L3#29). For det f�rste kalder du temmelig fr�kt kirkens Gud, som s� mange tusinde helgener tilbeder, helgener, som stadf�stede og stadf�ster den frie vilje, for Baal, og anmasser dig den sande Gud for din menighed. Dern�st fremf�rer du ikke noget, der kan l�se problemet.

^{17 [54]} ������� Nihilo magis ad rem faciunt quae congeris Capite proximo. Flagitas enim ut doceamus, quodnam opus bonum sancti fecerint vi liberi arbitrii, et hic putas omnes nos futures ranis et piscibus magis mutos. Cui non erit in promtu vicissim rogare, quod opus bonum in nobis agat gratia? Si nominaris, idem dicet fieri a libero arbitrio. Quod si mavis responsionem magis accommodam rei, nullus erit tam rudis aut infans, quin illico responsurus sit, Non hic agitur de libero arbitrio miraculis asserendo aut abrogando: nobis enim pro miraculo est Scripturarum auctoritas, cum definitione Ecclesiae.

���������Det, du sammenfatter i det n�ste afsnit, g�r ikke mere til sagen. Du kr�ver nemlig, at vi l�rer, hvilken god gerning de hellige har gjort med den frie viljes kraft, og her mener du, at vi alle vil v�re mere stumme end fr�er og fisk. (L3#30; #36). Hvem vil ikke f� det indfald omvendt at sp�rge, hvilken god gerning n�den virker i os? Hvis du n�vner �n, vil vi sige, at netop den finder sted i kraft af den frie vilje. Men hvis du foretr�kker et svar, der er mere i overensstemmelse med sagen, s� vil ingen v�re s� udannet eller barnlig, at han ikke p� stedet vil svare: Det drejer sig her ikke om at bekr�fte eller oph�ve den frie vilje med mirakler. For vi har jo i stedet for mirakler skriftens autoritet og kirkens definition.

¹⁸ Quid igitur agitur? Hoc agitur, an constantis animi sit, deficere ab opinione, quam tot viri, sanctimonia miraculisque celebres, tradiderunt, (448) deficere ab Ecclesiae decreto, et animas nostras tuae fidei committere, qui nuper cum paucis exortus es, cum nec tuae congregationis proceres vel tecum vel inter ipsos consentiant: imo cum ne ipse quidem tecum consentias, qui in hac ipsa assertione aliud dicas in principio, aliud in progressu, palinwdwn quod prius dixeras.

Hvad drejer det sig da om? Dette drejer det sig om, om det er et tegn p� en karakt�rfast indstilling at afvige fra den opfattelse, som s� mange m�nd, ber�mte ved hellighed og mirakler, har overleveret, at afvige fra kirkens dekreter og betro vore sj�le til din tro, du, som er fremst�et for nylig sammen med kun f�, sk�nt din menigheds ledere hverken er enig med dig eller med hinanden, du, som siger noget i begyndelsen af din 'assertio', noget andet i det videre forl�b, idet du tilbagekalder, hvad du havde sagt fra f�rst af.

¹⁹� Nam quod obiter arguis liberum arbitrium non esse rem spiritus, sed humanum inventum, ex eo quo initio confessus sum hanc quaestionem et ante Christum fuisse jactatam inter Philosophos, vides, opinor, quam frigida sit tua ratiocinatio. Mundum fuisse conditum docet Plato cum Poetis: an ideo Christiani non recte asserunt Mundum esse conditum, refellentes eos qui docent Mundum non habuisse initium? Plato docet animas superesse a morte corporis, an ideo nobis non est idem asserendum? Philosophi docuerunt Deum esse mentem, summe potentem, ac summe bonam, quae nusquam non adsit, cum nullo loco possit comprehendi, an non eadem pie asserunt Christiani?

For n�r du i forbifarten h�vder, at den frie vilje ikke er en sag for �nden, men en menneskelige opfindelse, s� kan du, tror jeg, ud fra det, som jeg bekender i begyndelsen (e1#2), at dette sp�rgsm�l ogs� blev opkastet blandt filosoffer f�r Kristus, indse, hvor tom din konklusion er. At verden er skabt l�rer Platon sammen med digterne: mon det derfor ikke er med rette, at de kristne p�st�r, at verden er skabt, og angriber dem, der l�rer, at verden ikke har nogen begyndelse? Platon l�rer af sj�lene lever videre efter legemets d�d, skulle vi m�ske derfor lade v�re med at h�vde det samme? Filosofferne har l�rt, at Gud er en h�jst m�gtig, h�jst god �nd, som overalt er tilstede, selv om han ikke kan begribes noget sted, mon det ikke er fromt, at de kristne h�vder det samme?

²⁰ Aristoteles in Oeconomicis docet inter maritum et uxorem oportere mutuam esse caritatem, ac perpetuam amicitiam, qua arctior inter homines esse non possit: an ideo Paulus male praecipit, 'viri diligite uxores vestras' ? etc. Aliaque sunt innumera, quae nobis sunt communia cum Ethnicis (450) Philosophis, nec id elevat auctoritatem dogmatum nostrorum, sed confirmat, quod illi per lumen naturae nonnihil viderunt earum rerum, quas nobis tradit Scriptura divina. Sed non credimus Philosophis, nisi cum Scriptura consentiant. Fateor, et liberum arbitrium ex Scripturis asserimus, perperam, inquies, intellectis. Ergo de interpretatione contentio est. Tu necessitatem rerum omnium paulo ante probabas ex Virgilio, et liberum arbitrium, ideo non putas asserendum, quod a Philosophis tractatum sit?

Aristoteles l�rer i sin '�konomi', at der mellem mand og hustru b�r v�re en gensidig k�rlighed og et vedvarende venskab, som ikke kan findes mere t�t mellem mennesker. Mon af den grund Paulus foreskriver noget forkert, n�r han siger: �I m�nd, elsk jeres hustruer�, osv? (Ef 5,25). Og der er utallige andre ting, som vi har f�lles med de hedenske filosoffer, dog sv�kker det ikke autoriteten i vore dogmer, men det bekr�fter, at filosofferne ved naturens lys har set noget af det, som den guddommelige skrift overleverer os. Men vi tror kun p� filosofferne, for s� vidt de stemmer overens med skriften. Jeg indr�mmer, ogs� den frie vilje h�vder vi ud fra skriften, du vil nok sige, 'skriften, forkert forst�et'. Striden drejer sig alts� om fortolkningen. Du har lidt tidligere bevist altings n�dvendighed ud fra Vergil (L2#23), tror du s�, at den frie vilje ikke skal fastholdes, fordi den behandles af filosofferne?

^{21 [55]}� ���������Reliqua quanto copiosius prosequeris, quoniam nihil faciunt ad id quod proposueram, tanto plus verborum perdis. Exigis ut tibi praescribamus formam ac vim liberi arbitrii, quid sit, quid possit, quid agat. Atqui jam ante confessus es omnia fuisse prodita Sophistis, quid sit, quid valeat, quid agat, quomodo habeat, etc. Videlicet ita postulabat tua rhetorica, ut ibi in odium mei laudares Sophistas, quos cum nusquam non appelles impios ac blasphemos, ibi negas illos blasfhmein quemadmodum ego facio.�

�����������Jo mere ordrigt du forf�lger det �vrige, des flere ord spilder du, eftersom de ikke modbeviser noget af det, jeg har foresat mig. Du kr�ver, at vi foreskriver dig den frie viljes form og kraft, hvad den er, hvad den kan, hvad den ud�ver. (L3#35). Og dog har du allerede tidligere indr�mmet, at alt er unders�gt af sofisterne, hvad den er, hvad den er v�rd, hvad den g�r, hvordan den opf�rer sig osv. (L1#116). Det var naturligvis noget, din retorik kr�vede, at du d�r til skade for mig kunne rose sofisterne, om hvilke du, sk�nt du altid kalder den ugudelige og blasfemiske, p� det sted n�gtede, at de var blasfemiske p� samme m�de, som jeg g�r det.

²² Si blasphemi sunt, si impii, si hostes Christianismi, si caeci, cum dogma sit mihi cum illis commune, quomodo liberas illos blasphemia, quam in me criminaris? Nos cum Ecclesia descripsimus vobis liberi arbitrii naturam, vim et actionem, sed ea descriptio, quae placet Ecclesiae Catholicae, tibi tuisque displicet: probamus ex Litteris sacris; sed nostra interpretatio tibi non placet. Tu necessitatem (452) probas ex Virgilio et sacris Litteris, sed tua interpretatio non placet Ecclesiae. Quomodo igitur nobis comprobabis tuum dogma?

Hvis de er blasfemikere, ugudelige, fjender af kristendommen, hvis de er blinde, hvordan befrier du dem s� for den blasfemi, som du beskylder mig for, for jeg har jo dogme f�lles med dem? Vi har sammen med kirken beskrevet for jer den frie viljes natur, kraft og handling, men den beskrivelse, som den katolske kirke synes om, synes du ikke om. Vi beviser det ud fra den hellige skrift, men vores fortolkning synes du ikke om. Du beviser n�dvendigheden ud fra Vergil og den hellige skrift, men din fortolkning bryder kirken sig ikke om. Hvordan vil du da bevise din l�res�tning for os?

²³ Stipulaberis a nobis, ne quid requiramus aut recipiamus praeter Litteras sacras, sed sic ut tibi concedamus, ut eas tu solus interpreteris, submotis omnibus. Sic victoria penes te fuerit, si patiamur te non dispensatorem, sed dominum fieri divinae Scripturae. Porro quod hic viris sanctis et Orthodoxis a me laudatis insultas, haud praeter morem tuum facis.

Du vil betinge dig af os, at vi ikke kr�ver eller godtager noget udover den hellige skrift, men p� den m�de, at vi skal indr�mme, at det alene skal v�re dig, der fortolker den, alle andre skal bort. S�dan ville sejren v�re din, hvis vi gik med til, at du skulle v�re, ikke forvalter af skriften, men herre over den guddommelige skrift. Og for �vrigt: at du her forn�rmer de hellige og af mig roste ortodokse m�nd, g�r du uden at afgive ret meget fra det, du plejer at g�re.

^{24 [57]} �����������Piget tantae loquacitati respondere, cum extra causam dicantur omnia. Quando incipies aliquid dicere de tribus capellis?* Absolve collationem nostram, et indica utris potius debeamus fidere, tibi, an tam augusto Senatui? Nostram orationem ferre non potes, qui nihil sim nisi vox, et nos Archytae crepitaculum sine fine feremus, tot supervacaneis, tot convitiis et insultationibus radens aures nostras? Rursus hic mihi impinguntur mea scripta. Admonui ut relictis humanis inventiunculis adeant fontes divinorum Voluminum, et nunc mihi contrarius, aliud facio quam doceo. Qui sic? Quia scribo Diatribas, celebro decreta Pontificum, auctoritatem hominum jacto. In Diatriba non utor vel Pontificum, vel Conciliorum, vel Orthodoxorum auctoritate ad asserendum liberum arbitrium: et si fecissem, aliquanto tolerabilius fecissem, quam (454) quod tu mihi libellum Melanchthonis citas, velut ejusdem auctoritatis cujus sint Scripturae Canonicae.�

*Hentydning til Martial VI, 19,2, hvor �n taler udenom et tyveri af tre geder.

�����������Det er kedeligt at svare p� en s� stor ordflom, eftersom det alt sammen siges uden forbindelse med sagen. Hvorn�r begynder du at sige noget om de tre geder? G�r dig f�rdig med vores samtale og p�vis, hvad vi i stedet for skal tro p�, dig, eller det h�jt oph�jede senat? Du kan ikke udholde vor tale, for jeg er intet andet end en stemme, (L3#20), og vi m� uden ende finde os i Archytas' rangle, som udmatter vore �rer med s� mange overdrivelser, bagvaskelser og forn�rmelser? Atter her bebrejder du mig mine skrifter. Jeg har formanet til at lade de menneskelige p�fund ligge og g� lige til den guddommelige skrifts kilder, og nu modsiger jeg mig selv og g�r noget andet, end jeg l�rer. Hvordan det? Jo, jeg skriver Diatriben, hvor jeg priser pavens afg�relser og praler af menneskers autoritet. (L3#43). I Diatriben bruger jeg hverken pavernes eller koncilernes elle de ortodokses autoritet til at h�vde den frie vilje. Og hvis jeg havde gjort det, ville jeg have gjort det noget mere t�leligt end du g�r det, n�r du citerer Melanchthons lille bog for mig, som om hans autoritet stod lige med den kanoniske skrifts. (L1#4).

²⁵� Sed in hoc duntaxat induce collationem istam, ut nobis aperias, cur tibi potius credere debeamus quam illis. Proinde vides ipse quam sit impudenter vanum quod addis, me nihil intentatum relinquere, quo vos avocem a simplicitate pietatis Christianae. In Diatriba non meum, sed Ecclesiae dogma defendo, verum absque praesidiis Ecclesiae, et defendo e sacris Litteris, non ut commentum hominum, sed ut sententiam divinae Scripturae. Et hujus vanitatis manifestissimae adeo te non pudet, ut prioribus semper addas impudentiora. Sic enim ex assumtis falsis elicis conclusionem falsissimam: ,Ex quo facile intelligimus', inquis, ,nec ex animo te ista nobis consuluisse, nec quic-quam serio te scribere, sed inanibus bullis verborum tuorum confidis te Orbem posse ducere quocunque vis. Et tamen nusquam ducis, cum nihil prorsus dicas nisi meras contradictiones per omnia et ubique'.

Men jeg fremf�rer denne sammenligning af ingen anden grund end den, at du skulle �benbare for os, hvorfor vi skulle tro mere p� dig end p� dem. Derfor ser du selv, hvor uforskammet tomt det, du tilf�jer, er: at jeg ikke lader noget ufors�gt, hvorved jeg kan afsk�re jer fra den kristne fromheds enfold. (L3#43). I Diatriben forsvarer jeg ikke mine, men kirkens dogmer, men uden hj�lp fra kirken, og jeg forsvarer dem ud fra den hellige skrift, ikke som menneskers kommentarer, men som den guddommelige skrifts mening. Og du skammer dig ikke over denne lodrette l�gn, du tilf�jer endog �n, der er endnu mere fr�k end den f�rste. For s�dan fremlokker du ud fra en falsk antagelse en helt forkert konklusion: �Her af kan vi let indse, at du ikke har givet os dette r�d af hjertet, og at du ikke har skrevet noget for alvor, men du er sikker p�, at du med dine tomme ordbobler kan f�re verden derhen, hvor du vil. Og dog f�rer du aldrig, for du siger slet ikke andet end lutter modsigelser i alting og overalt,� (L3#44).

²⁶ Haec vere tua sunt, Luthere: ante constitueras excusare animum meum, nunc de animo meo pronuntias, quod ne illa quidem ex animo scripsi, quae juxta tuam quoque sententiam recte scripsi. Quid autem impudentius quam me velle ducere Orbem meis scriptis, qui semper solus esse volui, nec passus sum ullam factiunculam mihi adjungi, id quod tu facis ambitiosissime.�

S�dan skriver du virkelig, Luther. Tidligere havde du besluttet at undskylde mig, nu erkl�rer du om mig, at jeg ikke engang har skrevet det for alvor, som jeg efter din mening havde skrevet ret. Men hvad er fr�kkere, end at p�st�, at jeg vil f�rer alverden med mine skrifter, jeg, som altid har villet v�re alene og ikke har tilladt, at der blev knyttet nogen tilh�ngerskare til mig, noget, som du g�r med den st�rste �resyge.

²⁷ Nec hujus animi me poenitet: malo, malo esse ovis gregaria, quam dux suilli aut hircini pecoris. Jam cum nihil dicam nisi meras contradictiones per omnia (456) secula seculorum et ubique, tamen tu nondum vel unum locum proferre potuisti, in quo non mihi constem. Hoc crimen non prius objicere debebas Erasmo, quam tu respondisses iis, qui tuas contradictiones plurimas, e tuis scriptis decerptas, tibi libris editis ingerunt. Addis: ,Ut rectissime dixerit, qui te ipsissimum Proteum aut Vertumnum appellavit'. Nonne sciebam futurum, ut ex maledicis libellis aliquid mutuareris in me jaculandum?

Og jeg fortryder ikke den holdning. Jeg vil hellere, jeg vil virkelig hellere v�re et f�r i flokken end leder af svin eller af gedebukke. Selv om du h�vder, at det, jeg siger, er lutter selvmodsigelser i al evighed og overalt, s� har du dog endnu ikke kunnet fremf�re �t eneste sted, hvor jeg ikke er i overensstemmelse med mig selv. Den anklage skulle du have ventet med at rejse mod Erasmus, indtil du havde svaret dem, som i b�ger, de har udgivet, foreholder dig dine mange selvmodsigelser fra dine b�ger. Du tilf�jer: �s� det menneske har fuldst�ndig ret, der kalder dig Protheus eller Vertumnus selv,� (L3#44). Jeg burde have vidst, at du ville l�ne noget fra sm�deskrifter, som du kunne slynge imod mig.

²⁸� Et tamen is, quem tu, ut conjicio, dicis rectissime dixisse, tuo Philippo visus est furere cum illa scriberet, quod litteris quoque suis testatus est. Et si rectissime dixit ille, tu pessime dicebas, cum me summum in Theologia faceres. Sed nihil est miri, si tibi ex summo Theologo nunc factus sum Vertumnus, cum idem qui tum tibi scribebar hircus insignis haerens in vepribus, nunc factus sim porcus de grege Epicuri. Post haec ridicule repetis nobis nostram affirmativam, et vestram negativam, de qua jam ante dictum est, nosque vocas insanissimos, qui dogma de libero arbitrio postulemus a vobis admitti, non ob aliud, nisi quia a multis, magnis, et antiquis sit assertum.

Og dog synes din Filip, at han, som du, som jeg formoder, siger har talt ret, rasede, da han skrev det, hvilket ogs� er bevidnet ved hans breve. Men hvis han har talt ret, s� har du talt helt forkert, da du gjorde mig til den st�rste i teologien. Men man kan ikke undre sig over, at du har forvandlet den st�rste i teologien til en Vertumnus, da jo jeg, der dengang af dig blev beskrevet som en buk, der hang fast i tj�rnene, (lutloev2#25), nu er blevet gjort til et svin fra Epikurs hjord. (L1#46).

[58] Herefter gentager du for os vor p�stand, og jeres ben�gtelse, om hvilken der tidligere er talt, og kalder os vanvittige, fordi vi fastholder, at I skal tillade dogmet om den frie vilje kun med den begrundelse, at det er h�vdet af mange betydningsfulde kirkef�dre. (L3#45).

²⁹ Quid fingi potuit impudentius, cum ego profitear me in Diatribae conflictu cessurum, nisi testimoniis Scripturarum probaro quod assero. Ac rursus hic satis procaciter insultas Graecis Orthodoxis, (458) quibus miro lemmate adimis omnem auctoritatem, videlicet, quod sancti nonnunquam enarrarint ut homines, et ostendis periculum ne quoniam Petrus fuit sanctus, credamus illum recte monuisse Dominum ne pateretur. Sic disputat, qui nihil non scite, nihil non apte dicit. Pulchre scilicet Petrus adhuc Judaeus confertur cum Petro jam Spiritu Sancto afflato. Et quomodo videri possit hoc recte dixisse Petrum, ,absit hoc a te Domine', cum mox reprehensus sit a Domino? ,Vade retro', etc.

Hvad kunne man finde p�, der var mere uforskammet, eftersom jeg dog bekender, at jeg i Diatribens strid vil give mig, hvis jeg ikke ud fra skriftens vidnesbyrd kan bevise, hvad jeg p�st�r. Og igen forn�rmer du her ganske fr�kt de gr�ske ortodokse, som du ved en forunderlig antagelse fratager al autoritet, fordi jo helgenerne af og til tager fejl som de mennesker, de er, og du p�peger den fare, der er ved, at vi, fordi Peter var hellig, tror, at det var ret af ham at formane Herren til ikke at lide. (Matt 16,22) (L3#46). S�dan disputerer den, der siger alting klogt og passende. Smukt, n�r jo alts� den Peter, der endnu var j�de, bliver sammenlignet med den Peter, der var opfyldt af Hellig�nd. Og hvordan kan man f� den tanke, at det var ret af Peter at sige: �Det skal ingenlunde ske dig, Herre!�, n�r han straks efter fik bebrejdelse af Herren: �Vig bag mig, osv�?

^{30 [59]} ������� Et velut haec tam scite dicta non sufficiat proposuisse semel, addis proximo Capite: ,Qui citant veterum sanctorum opiniones similes esse his, qui ridiculi gratia garriunt non omnia esse vera quae sunt in Euangelio, adferentes illud ex Joanne: Nonne bene dicimus nos, quod Samaritanus es et daemonium habes?' et rursus: ,reus est mortis'. Quo ruis, Luthere, aut quid tibi vis cum istis tuis vere blasphemis comparationibus? Qui citat aliquid ex eorum libris, quorum memoria tot seculis sacrosancta est Ecclesiae, quorum scripta publicitus leguntur in templis, nihilo rectius facit quam qui scurrantur, Judaeorum impiorum dicta citantes ex Euangelio? Quoties autem tu quoque citas Augustini Gregoriique testimonia?

��������Og som om det ikke var nok, at du �n gang havde fremsat denne kloge bem�rkning, tilf�jer du i n�ste afsnit: �De, der citerer de gamle helgeners meninger, ligner dem, som, for at g�re grin med tingene, pjatter med, at ikke alt, hvad der st�r i evangeliet, er sandt, og s� fremf�rer de Joh 8,48, hvor j�derne siger til Kristus: Er det ikke sandt, hvad vi siger, at du er en samaritaner og besat af en ond �nd? Eller dette: Han er skyldig til d�den. (Matt 26,66)�. (L3#47). Hvor g�r du hen, Luther, eller hvad vil du med dine i sandhed blasfemiske sammenligninger? Den, der citerer noget fra deres b�ger, hvis minde har v�ret helligt for kirken gennem s� mange �rhundrede, hvis skrifter l�ses offentligt i kirkerne, han skulle ikke handle mere ret end de, der g�r sig til nar ved at citere de ugudelige j�ders ord fra evangeliet? Men hvor ofte har du ikke selv citeret Augustins og Gregors vidnesbyrd?

³¹ Qui minus haec tua comparatio quadrat in te quam in nos? An in his, quae pro te faciunt, loquuti sunt ex Spiritu, in his, quae contra te faciunt, secundum carnem? Ne postula igitur, ut in causa liberi arbitrii prosit tibi quod Augustinus toties abs te stat (ut jactas, quanquam hoc mox falsissimum esse docebimus) ne tuam comparationem in te retorqueamus: (460) aut si in totum adimis illis auctoritatem, desine abuti illorum testimoniis, si multa pie, si multa praeclare dixerunt, tametsi lapsi in nonnullis, permitte nobis, ut quae bene dicta sunt utamur, quod juris et vobis sumitis. Sed jubes ex illorum libris eligi meliora, praetermissis his, quae juxta carnem loquuti sunt. Elegimus meliora, vos item elegistis meliora, sed nos ea dicimus meliora, quae consentiunt cum dogmatibus Ecclesiae, vos quae faciunt pro vestris dogmatibus.

Hvor meget mindre passer din sammenligning p� dig end p� os? Mon de i det, som taler for dig, har talt ud af �nden, men i det, som taler imod dig, ud af k�det? Og lad derfor v�re med at h�vde, at i den frie viljes sag gavner det dig, at Augustin s� ofte st�r p� din side (som du praler af, sk�nt vi snart vil p�vise, at det overhovedet ikke passer), at vi ikke skal vende din sammenligning mod dig. Eller, hvis du helt fratager dem deres autoritet, hold op med at bruge deres vidnesbyrd; hvis de har sagt meget fromt, hvis de har sagt meget klart, selv om de er faldt i nogle ting, s� g� med til, at vi bruger det gode, de har sagt, hvilken ret I selv p�ber�ber jer. Men du befaler, at det bedste af deres b�ger udv�lges, idet man udelader det, som de har talt efter k�det. Vi har udvalgt det bedste, I har ligeledes udvalgt det bedste, men vi kaldet det det bedste, som stemmer overens med kirkens dogmer, I det, som st�tter jeres dogmer.

³² Quis hic litem dirimet, utri melius eligant? At hoc inquirebat mea comparatio, ad quam tu nondum quicquam respondes, nec videris omnino responsurus. Nec tibi videris hactenus satis debacchatus in Doctores Ecclesiae probatissimos, nisi divo Hieronymo impietatem, sacrilegium et blasphemiam impingeres, eo quod scripsit, ,virginitas coelum, conjugium replet terram'.* Plane impium, sacrilegum et blasphemum est dictum, te depravante: ,Quasi', inquis, ,Patriarchis, Apostolis, et Christianis conjugibus terra, non coelum debeatur, aut quasi virginibus Vestalibus in Gentibus sine Christo coelum debeatur'. Quam nihil tibi frontis in detorquendo.�

* I brev 22,19: crescat et multiplicetur ille, qui impleturus est terram. Tuum agmen in coelis est.

Hvem kan her afg�re striden, hvem der har valgt det bedste? Men det var det, mon sammenligning skulle unders�ge, den, som du endnu ikke har svaret noget p�, og heller ikke synes at ville svare i det hele taget. Og du synes heller ikke hidtil at have raset nok imod kirkens anerkendte l�rde m�nd, siden du kan beskylde den guddommelige Hieronymus for ugudelighed, helligbr�de og blasfemi, fordi han har skrevet: �jomfrueligheden fylder himlen, �gteskabet jorden�. Det blev sagt ganske gudl�st, gudsbespotteligt og blasfemisk, n�r du fordrejer det: �som om det var jorden og ikke himlen, der var bestemt for patriarkerne og apostlene og de kristne �gtefolk, eller som om himlen var bestemt for de jomfruelige vestalinder blandt hedningerne uden Kristus�. Hvor er du dog fr�k til at fordreje!

³³ An Hieronymus ibi loquitur de virginitate, quae coelebs est absque Christo? An sic insanit ut talibus promittat coelum? Rursus an Patriarchas excludit coelo, quod habuerint uxores? Quid igitur dicit? In hoc praefert sanctam virginitatem sancto conjugio, quod conjugium in hoc institutum est, ut mortale genus cresceret et propagaretur, juxta illud: ,Crescite et multiplicamini, et replete (462) terram': virginitas autem quamvis non augeat in terris hominum numerum, tamen doctrina castissimaque vita plurimos adtrahit, ac, ut ita dixerim, gignit coelo.�

Mon Hieronymus her taler om den jomfruelighed, som er c�libat�r uden Kristus? Mon han er s� vanvittig, at han forj�tter s�danne mennesker himlen? Videre: mon han udelukker patriarkerne fra himlen, fordi de havde hustruer? Hvad siger han da? Af den grund foretr�kker han den hellige jomfruelighed fremfor det hellige �gteskab, at �gteskabet er indstiftet i den hensigt, at den d�delige sl�gt skal �ges og formeres if�lge dette: �bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden!� (1 Mos 1,28). Jomfrueligheden, derimod, sk�nt den ikke �ger antallet af mennesker p� jorden, tiltr�kker den dog ved undervisning og et kysk liv ganske mange, og f�der dem til himlen, at jeg skal sige det s�dan.

³⁴ Unde et Dominus beatos pronuntiat, qui se castrarunt propter regnum Dei. Ex hoc numero fuerunt Apostoli, quorum ut aliquot legimus fuisse uxores, ita non legimus eos post susceptum Euangelii negotium, uxoribus usos fuisse. Eundem in tua disputatione quam irreverenter tractas, eo quod scripserit quaedam Scripturae testimonia apud Paulum pugnare quae suis locis non pugnant. Hic non satis est illum vocasse lusciosum, ineptum, nugonem, nisi tandem exsecrareris illius os sacrilegum. Etiamsi quid lapsus esset Hieronymus, poterat excusari civiliter, et si non esset locus excusationi, conveniebat errorem modeste corrigi.

Derfor priser Herren og dem salige, som kastrerer sig for himmerigets skyld. (Matt 19,12). Blandt deres antal var apostlene, og ligesom vi l�ser, at nogle af dem havde hustruer (1kor#9,5), s�ledes l�ser vi ikke, at de efter at have modtaget evangeliets opgave har omg�edes deres hustruer. Hvor u�rb�digt behandler du ikke Hieronymus i din disputation, fordi han har skrevet, at nogle skriftsteder modsiger hinanden hos Paulus, sk�nt de, hvor de st�r, ikke modsiger hinanden. Her er det ikke nok at kalde ham svagsynet, dum og naragtig, nej, du m� ligeud forbande hans blasfemiske mund. Selv om s� Hieronymus havde taget fejl, s� kunne han undskyldes p� en h�flig m�de, og hvis der ikke var plads til en undskyldning, ville det v�re passende at korrigere fejlen moderat.

³⁵ Hoc, opinor, officium velles tibi praestari si quid accidisset simile. Nunc sciebas Hieronymum optime sentire de Paulo, nec illud in eo criminari quod abuteretur testimoniis Scripturarum, sed quod nihil esset reconditum in Scripturis, quod ille non accommodaret ad Euangelii comprobationem. Qui sic debaccharis in Hieronymum, non pateris alios, quamvis civiliter abs te dissentientes.

Hvis noget lignende var h�ndt dig, ville du �nske, at man ville g�re dig den tjeneste. Nu vidste du, at Hieronymus havde gode forestillinger om Paulus, og at han ikke ville anklage ham, fordi han misbrugte skriftstederne, men fordi der i skriften ikke var noget skjult, som han ikke kunne tilpasse til evangeliets bekr�ftelse. Du, der s�dan raser mod Hieronymus, finder dig ikke i andre, hvor h�fligt de end afviger fra dig.

^{36 [60]} ������� Jam quod dixeram non esse credibile, Deum tot seculis dissimulasse tam pernitiosum Ecclesiae suae errorem, ut nulli sanctorum suorum revelarit, quod vos Euangelicae doctrinae caput esse contenditis, hoc modo refellis, sophistam (464) agens, ut dicas in nullo sanctorum, aut in Ecclesia quicquam erroris fuisse dissimulatum, cum sancti non sint nisi qui aguntur Spiritu Dei, Spiritus autem non errat, cumque Christus cum Ecclesia sua maneat usque ad consummationem seculi: sed huc tendit tua ratiocinatio, ut intelligi velis, incognitum esse qui sint sancti, quae sit Ecclesia, quin insuper illud conaris persuadere, sic Deum moderari res mortalium, ut ibi videatur esse sanctorum Ecclesia, ubi non est, contra ibi sit, ubi non videtur:

������������Men n�r jeg har sagt, at det ikke er troligt, at Gud igennem s� mange �rhundreder skulle have overset en s� ford�rvelig fejl hos sin kirke, at han ikke skulle have �benbaret for nogen af sine helgener, hvad I p�st�r er hovedsagen i den evangeliske l�re, s� gendriver du det p� den sofistiske m�de, at du siger, at han ikke har overset nogen fejl i nogen af de hellige eller i kirken, eftersom de hellige ikke er andre end dem, der f�res af Guds �nd, og �nden tager ikke fejl, og eftersom Kristus er med sin kirke indtil verdens ende. (L3#50). Men det sigter til konklusion imod, at du vil, at det skal forst�s, at man ikke kan vide, hvem de hellige er, hvad kirken er, ja, derudover s�ger du at overtale om, at Gud tilpasser de d�deliges historie s�dan, at der synes at v�re kirkelige helgener, hvor der ingen er, og at de modsat er d�r, hvor de ikke ses:

³⁷ Item semper habitos pro sanctis, qui fuerunt impii, pro impiis habitos, qui fuerunt sancti. Sed haec dum copiose declamas, quid aliud quam confundis ac subvertis prorsus omne judicium Ecclesiae, et auctoritatem arrogas omnibus haereticorum conventiculis? Negas consequi, si Deus passus est viros eruditissimos longa serie seculorum errare, statim et Ecclesiam errasse, illam, inquam, Ecclesiam, quam tu dicis occultam esse, nec ostendi posse. Unde igitur tibi constat, quod Wiclevus fuerit vir sanctus, et Ariani fuerint haeretici? An ideo sanctus est Wiclevus quod damnatus sit ab Ecclesia, quam tu Papisticam vocas?

P� samme m�de regnedes de altid for hellige, som var ugudelige, og de for ugudelige, som var hellige. Men n�r du meget ordrigt erkl�rer s�dan, hvad andet g�r du s�, end forvirrer og vender op og ned p� al kirkens domme, og p�ber�ber dig alle k�tterske forsamlinger? Du n�gter den konsekvens, at hvis Gud har tilladt at h�jtuddannede m�nd gennem mange �rhundreder har faret vild, s� har dermed ogs� kirken faret vild, den kirke, siger jeg, som du p�st�r er skjult og ikke kan p�vises. (L3#52). Derfor: hvordan er du blevet klar over, at Viklef var en helgen, og at arianerne var k�ttere? Mon Viklef af den grund var en helgen, at han blev ford�mt af kirken, den kirke, du kalder den papistiske?

³⁸ Eadem ratione dices et Arium fuisse sanctum, quod ab eadem Ecclesia damnatus sit. Hic si provocabis ad Scripturas, quaero num defuerint Arianis Scripturae. Non defuerunt, inquies, sed eas perperam interpretabantur. Sed unde nobis hoc constat, nisi quod illorum interpretationem rejecit Ecclesia, diversae partis approbavit? Idem dici poterat de Pelagio, qui tibi quoque est impius (466) haereticus, non perinde, opinor, quod damnatus sit ab Ecclesia Romana, quam quod repugnet tuo dogmati. Verum donemus fieri posse, ut generale Concilium sit ita corruptum, ut aut nemo sit qui Spiritu Dei agatur, aut si quis est, non audiatur, sed ex malorum opinione fiat Senatusconsultum, tamen probabilius est illic esse Spiritum Dei, quam in privatis conventiculis, in quibus fere deprehenditur spiritus Satanae.�

Af samme grund kunne du sige, at ogs� Arius var hellig, fordi han blev ford�mt af den samme kirke. Hvis du her p�ber�ber dig skriften, sp�rger jeg, om arianerne manglede skriften. Nej, de manglede den ikke, vil du sige, men de fortolkede den forkert. Men hvordan bliver vi klar over det, hvis det ikke var fordi kirken forkastede deres fortolkning, men godkendte det modsatte partis? Det samme kan siges om Pelagius, som ogs� for dig er en ugudelig k�tter, ikke s� meget, tror jeg, fordi han blev ford�mt af den romerske kirke, som fordi han er modstander af dit dogme. Men selv om vi indr�mmer, at det godt kan v�re, at et almindelig koncil har v�ret ford�rvet, s� at enten ingen f�rtes af Guds �nd, eller, hvis �n gjorde det, han ikke blev h�rt, men afg�relsen fandt sted efter de ondes mening, s� er det dog mere sandsynligt, at Guds �nd findes d�r, end i de private sammenslutninger, hvor det n�sten altid er Satans �nd, der findes.

³⁹ Si non potest ostendi Ecclesia Dei, et tamen oportet esse aliqua certa judicia, tutius opinor publicam auctoritatem sequi, quam hujus aut illius opinionem, qui contemtis omnibus jactet suam conscientiam ac spiritum. Si satis est dicere, habeo Spiritum, credendum est igitur multis diversa nobis ingerentibus, cum vera non possint esse quae dissonant. Quanquam ego non hoc agebam, an credendum esset, quicquid sancti docuissent, aut indubitatum esset quicquid Ecclesia definisset, sed aequatis caeteris, volebam hoc probabilius videri, quod a talibus viris probatum esset, et publica Ecclesiae auctoritate confirmatum, quam quod hic aut ille de suo proferret.�

Hvis Guds kirke ikke kan p�vises, og der dog b�r v�re �n eller anden sikker dom, s� tror jeg, det er sikrere at f�lge en offentlig autoritet, end en mening fra denne eller hin, som i foragt for alle praler af sin samvittighed eller sin �nd. Hvis det er nok at sige: 'Jeg har �nden', m� man alts� tro p� mange, der p�dutter os noget forskelligt, sk�nt det sande ikke kan v�re i uoverensstemmelse med sig selv. Sk�nt jeg for min del ikke g�r ind for, at man skal tro p� alt det, de hellige har l�rt, eller for, at alt, hvad kirken har fastsl�et, skal v�re utvivlsomt, s� ville jeg dog, alt andet lige, �nske, at det blev anset for mere sandsynligt, hvad der blev bevist af s�danne m�nd og bekr�ftet med kirkens offentlige autoritet, end det, som denne eller hin drog frem af sit eget. (e1#46).

⁴⁰ Nec tu tamen audes dicere, quod hic ab origine Mundi semper fuerit Ecclesiae status, ut dicerentur populus Dei qui non essent: alii rursus essent, qui neque sancti dicerentur, neque populus Dei, sed sic proponis, quis scit? Si fateris nesciri, quid agit tua assertio, quae Conciliorum et Orthodoxorum omnium auctoritatem rejicit, ac rescindit omnia fere Ecclesiae decreta? Si nobis constaret in vestra Ecclesia esse Spiritum Dei, merito hanc rejiceremus cum vestra pugnantem. Nunc cum fatearis (468) incertum esse ubi sint sancti, ubi sit vera Ecclesia, quae non errat, aut incerti fluctuabimus, aut sequemur ea quae veris sunt propiora.

Dog vover heller ikke du at sige, at kirkens tilstand fra verdens begyndelse af har v�ret den, at de, der ikke var Guds folk, blev kaldt det, eller at andre omvendt kunne v�re det, som hverken blev kaldt hellige eller Guds folk, men du stiller sp�rgsm�let: 'Hvem v�d det?' (#43). Hvis du indr�mmer, at det v�d man ikke, hvad g�r s� din 'assertio', som forkaster alle koncilers og ortodokses autoritet, og oph�ver n�sten alle kirkens bestemmelser? (ass04#6). Hvis det stod fast for os, at Guds �nd var i jeres kirke, s� ville vi med rette forkaste den, fordi den bek�mpede jeres kirke. Men nu, hvor I indr�mmer, at det er uvist, hvor de hellige er, hvor den sande kirke er, den, der ikke fejler, vil vi enten ubeslutsomt svinge fra side til side eller f�lge det, der er n�rmest ved sandheden.

⁴¹ Quod autem me provocas, ut ex Papae regno vel unum proferam Episcopum qui suo fungatur officio, aut unum Concilium, in quo sit aliquid decretum quod faciat ad Christianam Religionem, ac non potius ad profanas nugas de palliis, dignitatibus ac censibus: quod ad priorem partem attinet, ut fateor esse paucos Episcopos, qui vere agant Episcopos, ita quosdam proferre liceret, in quibus non desideres pii Praesulis officium, inter quos numero Jo. Episcopum Roffensem.

Men n�r du udfordrer mig til ud fra pavens herred�mme blot at fremf�re �n som s�rger for sit embede, eller �t koncil, i hvilket der blev vedtaget et dekret, som var af betydning for den kristne religion, og ikke blot handlede om profane narrestreger om pallier, v�rdigheder og indkomster, (L3#55), s� vil jeg, hvad den f�rste del ang�r, indr�mme, at der kun er f� biskopper, som virkelig optr�der som biskopper, dog kunne man n�vne nogle, i hvilke du ikke ville savne den fromme leders embede, blandt hvilke jeg n�vner Johannes, biskop af Rochester.

⁴² Sed hunc protinus rejicies, quod in te scribat, et ideo nihil habebit ponderis tua rejectio. Nec est quod hic clames me in gratiam illius scribere, nihil ab illo census vel accipio vel ambio, et in multis dissidet a meis opinionibus, nec meis studiis ita multum tribuit. Postremo quid illo tuo simili dissimilius: ,Ciceronem Deus permisit errare in causa liberi arbitrii, ideo non est dissimile veri, si quis dicat, quod Deus per-miserit doctissimos ac sanctissimos Ecclesiae viros similiter errare'. Quid Deus revelarit Ethnicis Philosophis aut Oratoribus non excutitur in praesentia, sed quid fugerit illos, qui gustaverunt Spiritum Dei, et in divinis Litteris multos annos diligentissime sunt versati. An ideo non assequuti sunt, quia variant sententiis, aut quia disputant suspensa sententia? Sic nec vos consentitis in vestris dogmatibus. (470)

Men han vil du forkaste med det samme, fordi han skriver imod dig, og af den grund har din forkastelse ingen v�gt. Der er heller ingen grund til, at du her skulle r�be op om, at jeg skriver for at indynde mig hos ham, for jeg hverken modtager eller s�ger nogen indkomsts fra ham, og han afviger i mange ting fra mine opfattelser, og han till�gger heller ikke mine studier stor v�rdi. Til sidst: Hvad er mere ulig ham end den sammenligning, du kommer med: �Gud tillod, at Cicero tog fejl hvad ang�r den frie vilje, derfor er det ikke usandsynligt, hvis nogen siger, at Gud ville tillade kirkens mest l�rde og hellige m�nd at tage fejl p� lignende m�de� (L3#57; ref). Hvad Gud �benbarede de hedenske filosoffer og talere, kan i vore dage ikke unders�ges, det kan derimod det, han unddrager dem, som har smagt Guds �nd og gennem mange �r omhyggeligt har studeret den guddommelige skrift. Men mon de ikke har forst�et skriften, fordi de har forskellige meninger, eller fordi de disputerer uden at afg�re sig for �n mening? S�dan stemmer jo heller ikke I overens i jeres dogmer.

⁴³ Et hic dicis, ,quis scit?' Verum an ideo Christiani non constantissime credunt resurrectionem corporum, quod Philosophi summi vacillanter de ea disputant? Addis quod Deus sanctos suos abscondit, ceu nobile margaritum non objiciendum porcis, ne impius videat gloriam Dei: et tamen Euangelium dicit, 'ex fructibus eorum cognoscetis eos'. Si arbor bona juxta atque mala ex fructibus cognoscitur, est aliquod de piis et impiis judicium etiam in hoc seculo, licet certissima sint Dei judicia. Et hic erat locus disputandi de comparatione fructuum, nisi decretum esset eam Camarinam non movere.

Og her siger du: �Hvem v�d?� (L3#54). Men mon de kristne af den grund ikke vedvarende tror p� legemernes opstandelse, fordi de st�rste filosoffer disputerer det frem og tilbage? Du tilf�jer, at Gud har skjult sine hellige, som �dle perler, der ikke b�r kastes for svin (matt#7.6), at ikke den ugudelige skal se Guds herlighed (L3#58). Og dog siger evangeliet: 'af deres frugter skal I kende dem'. (matt#7.16). Hvis et godt tr� ligesom et d�rligt tr� kendes p� frugterne, s� findes der i nogen grad en bed�mmelse af de fromme og ufromme i denne tidsalder, selvom Guds domme er de sikreste. Og her var der anledning til at diskutere om frugtsammenligning, hvis ikke det var besluttet ikke at r�re op i denne andedam.

^{44 [62]} ��������Hic, Luthere, suspicor mihi rem esse cum rhetore*, cujus modestiam utinam tu in omnibus tuis scriptis fuisses imitatus, longe pauciores abs te alienasses, aut, si tibi credimus, ab Euangelio! Tu nullum convitiandi modum nosti, neque quicquam omnino probare potes in eo qui refragatur tuae sententiae: hic tametsi in disputatione satis scurriliter deliciatur in Diatribam: ,Quid agis mea Diatriba', et ,domina Diatriba', tamen te moderatior est, nisi quod studuit observare decorum personae quam sustinet. Quanquam quae hic disputat de sanctis, de Ecclesia, non multum faciunt adversum me, qui non pugnem adversus tuam sententiam ex illorum auctoritate, sed ex divinis Litteris.�

*Erasmus h�vder i hyp1#17, at en retor, formentlig Melanchthon, har hjulpet Luther med at skrive �de servo�.

����������Her, k�re Luther, formoder jeg, at jeg har med retoren at g�re, og gid du havde efterlignet hans m�dehold i alle dine skrifter, s� ville der v�re langt f�rre mennesker, der havde fjernet sig fra dig, eller, hvis vi skal tro dig, fra evangeliet. Du kender ingen m�de med din bagvaskelse, og kan heller ikke billige noget overhovedet hos den, som s�tter sig imod din opfattelse. Selv om han temmelig fr�kt g�r sig lystig over Diatriben: 'Hvordan g�r det, k�re Diatribe?' (L4#105) og 'fr�ken Diatribe' (L4#106), s� er han dog mere m�deholden end dig, bortset fra, at han str�ber efter at udfylde den rolles anstand, som han har p�taget sig. Men hvad han her fremf�rer om de hellige, om kirken, betyder ikke meget imod mig, jeg, som ikke k�mper imod din opfattelse ud fra deres autoritet, men ud fra den guddommelige skrift.

⁴⁵ Caeterum posita rerum aequalitate, ex quibus tu judicari vis, et hominum sententia in aequilibrio (472) nutante, quaero an aliquid momenti debeat habere Veterum et Ecclesiae auctoritas. Hic erat scopus disputationis meae, ad quem oportebat argumenta tua dirigere. Fateris esse Ecclesiam quam allege, fateris esse sanctos quos adduco, sed distinguis canonem caritatis quae fallitur, et fidei quae non fallitur, quae distinctio huc tendit, ne quem credamus sanctum, nisi divinitus declaratum.

For �vrigt, hvis man tager hensyn til den ligelighed i tingene, som du vil bed�mmes efter, og til det, at menneskenes mening st�r nogenlunde lige, sp�rger jeg, om f�drenes og kirkens autoritet skal till�gges nogen betydning. Dette var min disputations sigte, og mod det burde du rette dine argumenter. Du indr�mmer, at det er kirken, jeg p�ber�ber mig, du indr�mmer, at de mennesker, jeg anf�rer, er hellige, men du skelner mellem k�rlighedens m�lestok, som tager fejl, og troens, som ikke tager fejl, og denne skelnen sigter mod, at vi ikke skal tro, at nogen er hellig, hvis det ikke er guddommeligt erkl�ret. (L3#59).

⁴⁶ Caritas credit omnes sanctos qui baptizati sunt, fides non item. Ut haec ita habeant, tamen quoniam caritas, quae sperat omnia, multis etiam argumentis confirmata credit orthodoxos Patres fuisse sanctos, in ancipiti re tantum habere momenti debet, ut in eos simus procliviores, qui tot seculis publico Orbis praejudicio commendati sunt, quam in eos, qui non alio nomine commendantur, nisi quod baptizati sunt. Itaque si vultis illorum auctoritatem nihil valere ad confirmandam opinionem, nec vestra, nec ullius omnino valere debet. Ad electionem meliorum jam respondi, quemadmodum ad Scripturae testimonia, cum et electio sit utriusque partis, et interpretatio.

K�rligheden tror, at alle de, der er d�bte, er hellige, det g�r troen ikke. Javel, det forholder sig m�ske s�dan, men fordi k�rligheden, der h�ber alt, (1kor#13.7), ogs� tror, at de ortodokse f�dre var hellige, hvilket er bekr�ftet af mange argumenter, m� den i en uafgjort sag have s� stor v�gt, at vi bliver mere tilb�jelige til at se k�rligheden i dem, som gennem s� mange �rhundreder af hele verdens bed�mmelse er anbefalet os, end i dem, som ikke anbefales ved noget navn, udover at de er d�bte. Hvis I derfor �nsker, at deres autoritet ikke skal betyde noget i retning af at bekr�fte en mening, s� skal heller ikke jeres, ja heller ikke nogen som helsts autoritet have betydning. Hvad ang�r udv�lgelsen af de bedste, har jeg allerede svaret, at det her m� v�re som ved skriftstederne, eftersom b�de udv�lgelsen og fortolkningen er op til hver af de to parter.

⁴⁷ Proinde nec illa cantilena ad me pertinet, qua dicis quosdam posthabito judicio confusa vorare omnia, aut perverso judicio meliora respuere. Ut tales aliqui sint, tamen non est tam male suspicax caritas, ut talem opinionem concipiat de proceribus Ecclesiae, nisi si quod praescribunt, manifestam prae se ferat impietatem.

Derfor har den gamle vise ikke noget med mig at g�re, den, hvor du siger, at nogle [af kirkef�drene] holder deres bed�mmelse tilbage og forvirret blandt alt sammen, eller i en forkert bed�mmelse afviser det bedre. (L3#62). Lad v�re, at nogle er s�dan, s� er k�rligheden dog ikke s� ondt mist�nksom, at den vil godtage en s�dan opfattelse om kirkens ledere, medmindre det, de foreskriver, i sig selv medf�rer en oplagt ugudelighed.

^{48 [63]} ������� Sed tandem accedis ad nodum quaestionis. ,Si', inquis, ,abscondita est Ecclesia, si latent sancti, quid cui credemus? (474) et ut tu argutissime disputas, quis nos certos faciet unde explorabimus spiritum? Si eruditionem spectes, utrinque sunt Rabini; si vitam, utrinque peccatores; si Scripturam, utrique amplectuntur.�

����������Men langt om l�nge n�r du frem til sp�rgsm�lets kerne. �Hvad skal vi da g�re? Skjult er kirken, hemmelige de hellige, hvad s�? Hvem skal vi tro? Eller, som du meget skarpt argumenterer: hvem kan g�re os sikre? Hvorudfra skal vi udforske �nderne?� Hvis vi ser hen til l�rdommen, er der l�rde p� begge sider. Hvis vi ser p� livet, er begge parter syndere, hvis p� skriften, godtager de den begge.

⁴⁹ Sin Scripturam iudicem facimus, hujus multis in locis incerta est interpretatio, et utraque pars Scripturam ad suum trahit sensum. Unde sequitur ut hic Scepticos agamus, nisi quod tu', inquis, ,omnium optime facis, qui sic te dubitare dicis, ut veritatem quaerere te et discere testeris, interim in eam partem inclinans quae liberum arbitrium asserit, donec veritas elucescat'. Finge mihi nullum esse sensum genii aut phraseos: an mihi, Luthere, putas obscurum, quis haec scripserit? Non tam dissimili voce sunt psittacus et coturnix.*

*Det er igen teorien fra hyp1#17, der g�r sig g�ldende, at �n anden, formentlig Melanchthon, har hjulpet Luther med at skrive �de servo�.

Men hvis vi g�r skriften til dommer, er dens fortolkning p� mange steder usikker, og begge parter drager skriften hen mod deres mening. Hvoraf f�lger, at vi her m� blive skeptikere, bortset fra, at du handler bedst af alle, du, som siger, at du tvivler p� den m�de, at du bevidner, at du s�ger sandheden og vil l�re den, men dog indtil da h�lder mod den side, som holder fast ved den frie vilje, indtil sandheden lyser frem.� (L3#63). Forestil dig, k�re Luther, at jeg ikke har nogen fornemmelse for sproglig egenart eller stil! Mon du tror, at det er skjult for mig, hvem der har skrevet dette? Papag�jer og vagtler har ikke s� forskellige stemmer.

⁵⁰ An tu unquam dicere sustineres, ,ut tu argutissime disputas', cui ignoranter et inscienter dico omnia? An tu sic loqui posses, ,nisi quod tu omnium optime facis', cum hactenus tam petulanter debacchatus sis in Erasmum, velut in Scepticum et Scepticis deteriorem, nimirum totum Lucianicum et Epicureum? Rursus, posses tu dicere, ,Neque nihil dicis, neque omnia': qui ubique jactas me nihil dicere, neque quicquam adferre praeter bullas et ampullas verborum? Verum haec quomodo se habeant, non ita multum refert.

Mon du nogensinde ville kunne f� dig selv til at sige: �Som du meget skarpsindigt argumenterer�, du, for hvem jeg siger alting uvidende og uden dannelse? Mon det er dig, der kan sige s�dan: �medmindre du handler bedst af alle�, n�r du indtil nu har raset s� fr�kt mod Erasmus, som mod en skeptiker og mod �n, der er v�rre end en skeptiker, mod en sand Lukian og Epikur? Fremdeles: vil du kunne sige: �Du siger hverken ingenting eller alt�? (L3#64), du, som overalt praler af, at jeg intet siger, og ikke fremf�rer andet end ordbobler og svulstig tale? Men hvordan det nu har sig med det, det betyder ikke s� meget.

^{51 [64]} ������� Tandem explicaturus nodum, facis quod in Sophistis soles calumniari, inducis duplicem claritatem Scripturae divinae, item duplex judicium probandorum spirituum. Alterum est, quo quisque singulari dono Dei illustratus, (476) certissime judicat et discernit omnia dogmata: de quo Paulus I. Corinth, primo: ,Spiritualis omnia judicat, et a nemine judicatur'. Et hanc appellas interiorem claritatem Scripturae divinae. ,Hoc', inquis, ,forte voluerunt qui tibi responderunt, omnia esse judicio spiritus decernenda'. Imo novi quendam, cui non crediderim hunc adesse spiritum, quem sibi vindicabat, cum eum compererim certissimis argumentis mendacissimum simul et gloriosissimum, ac maledicentiae insatiabilis.*

* Darmstadt mener, der kan hentydes til den samme som i e1#57.

����������For endelig at forklare knuden g�r du, hvad du plejer at h�ne sofisterne for: du indf�rer den guddommelige skrifts dobbelte klarhed, og ligeledes en dobbelt bed�mmelse af de �nder, der skal pr�ves. Den ene er den, hvormed hver enkelt oplyses ved Guds gave, sikkert bed�mmer og afg�r alle dogmer. Den taler Paulus om 1kor#2.15: �Det �ndelige menneske bed�mmer alt, og bed�mmes ikke af nogen�. Den kalder du den guddommelige skrifts indre klarhed. (L1#77). Du siger: �Det er m�ske det, de mennesker har ment, som svarede dig, at alt skal bed�mmes efter �ndens dom.� (L3#65). I hvert fald kender jeg �n, om hvem jeg ikke vil tro han har �nden, som han praler af, for jeg har p� baggrund af de sikreste beviser erfaret, at han b�de er en l�gnagtig fyr, en storpraler og um�ttelig med forbandelser.

⁵² Deinde non hoc sensit quod tu interpretaris: cum enim illi fuissem hactenus assensus, ut hunc aut illum suus spiritus redderet certum, perrexi quaerere, unde hoc mihi constaret, qui non haberem donum dijudicandi spiritus alienos: ita fieri, ut, quod tu quoque fateris, illius certitudo meam dubitationem non eximeret, ille revocavit disputationem ad Scripturas: rursus cum objicerem varias interpretationes, nihil aliud respondit quam Spiritus, Spiritus. Quare si tu potes hoc, quod aggressus es, dissolvere, rem non mediocrem peregeris.�

Desuden havde han ikke den mening, som du udl�ser af skriften. For da jeg var blev enig med ham s� langt, at hans �nd gjorde denne eller hin sikker, gik jeg videre og spurgte, hvordan det kunne blive klart for mig, som ikke havde �ndens have til at bed�mme andre. Derved sker der det, som du ogs� indr�mmer, at hans sikkerhed ikke fjerner min tvivl. Han f�rte disputationen tilbage p� skriften. Videre: da jeg indvendte, at der var forskellige fortolkninger, svarede han intet andet end '�nden', '�nden'. Hvis du derfor kan l�se den vanskelighed, som du er g�et i gang med, vil du gennemf�re noget stort.

⁵³ Fateris igitur, hoc judicium nihil prodesse aliis, sed tantum illi qui hoc spiritu praeditus est. Alioqui phanaticis omnibus esset habenda fides, majore contentione jactantibus se habere spiritum, quam illi faciunt qui vere donum hoc singulare possident. Ostendis igitur aliam Scripturae claritatem, videlicet externam. Item externam Spiritus declarationem, qua pro aliorum etiam salute certissime judicamus de spiritualibus, deque dogmatibus omnium. Age, jam inhians exspecto certitudinem istam.

Du indr�mmer derfor, at denne bed�mmelse ikke gavner andre, men blot ham, som er udstyret med denne �nd. Ellers m�tte man sk�nke alle fanatikere tiltro, som praler af at have �nden med st�rre lidenskab end de mennesker g�r, som virkelig besidder �ndens enest�ende gave. Du henviser derfor til en anden klarhed ved skriften, nemlig den ydre. Ligeledes henviser du til �ndens ydre erkl�ring, hvorved vi sikkert til bedste for ogs� andres frelse kan bed�mme om de �ndelige ting og om alles dogmer. (L3#66). Nuvel, nu venter jeg sp�ndt p� denne sikkerhed.

⁵⁴ Addis hoc (478) judicium maxime pertinere ad duces ac praecones verbi, quos arbitror vel Episcopos esse vel Theologos: qui si inter se concordarent in explicandis sacris Litteris, haberemus quod certum sequeremur: nunc nostri praecones aliud docent quam tu, et tui sic inter sese dissentiunt, atque adeo tibi fortiter reclamant. Ubi est igitur certum judicium, quo etiam in Ecclesia probamus aut improbamus dogmata ex sacris Litteris, quae regula est certissima, lux spiritualis Sole clarior? At sentis, ac fateris ipse te nihil agere, nisi hoc quod assumis, cum sit controversum probaris, teque id facturum polliceris.

Du tilf�jer, at denne bed�mmelse is�r h�rer med til fyrster og til ordets pr�dikanter, og det tror jeg er biskopper og teologer. Og hvis de var indbyrdes enige i fortolkningen af den hellige skrift, s� ville vi have noget sikkert, vi kunne f�lge. Men som det er, l�rer vore pr�dikanter noget andet end du g�r, og dine er indbyrdes uenige, og er ogs� meget uenige med dig. Hvad bliver det alts� til med denne sikre bed�mmelse, hvorved vi ogs� i kirken kan bevise og modbevise dogmerne fra den hellige skrift, som er den bombesikre regel og et lys, der er klarere end solen? Men du mener, og indr�mmer det ogs� selv, at du intet opn�r, hvis ikke du kan bevise det, du st�r for, eftersom det er kontroversielt, og du lover, at det vil du g�re. (L3#67).

^{55 [65]} Age, sequimur, si forte praestes quod promittis, certe cupimus. Moyses dicit Deuteronomii XVII. de judicio deferendo ad Sacerdotes, ,si qua difficultas incident, quam judices inter se variantes non possint explicare', etc. ,Quomodo', inquis, judicabunt de re contro-versa secundum legem, nisi lex sit externe clarissima?' Respondeo duobus modis: primum, si lex fuerat externe clarissima quibuslibet sensu communi praeditis, cur ipsi judices non explicabant nodum, quos probabile est non ignorasse legem? nec ideo dicuntur variasse sententiis, quod legem non tenuerint, sed quod causa fuerit difficilis. Et ideo rejicitur ad Sacerdotes, tanquam legis peritiores.�

Kom nu, vi f�lger dig, hvis du m�ske kan yde, hvad du har lovet, det �nsker vi st�rkt. Moses siger i 5 Mos 17,8 om den dom, der m� overlades til pr�sterne: �Hvis der opst�r en vanskelig sag, som dommerne sig selv imellem ikke kan forklare�, osv. Her siger du: �Hvordan skulle de kunne d�mme om en indviklet sag if�lge loven, hvis ikke loven i det ydre var klar?� (L3#68). Jeg svarer p� to m�der. For det f�rste: Hvis loven var klar i det ydre for enhver, der var udstyret med forstand til husbehov, hvorfor l�ser dommerne s� ikke selv knuden, de var dog formodentlig ikke uden kendskab til loven? Og de siges ikke af den grund at have haft forskellig mening, fordi de ikke overholdt loven, men fordi det var en vanskelig sag. Og derfor henf�rtes sagen til pr�sterne, som nogle, der var bedre hjemme i loven.

⁵⁶ Altero modo sic respondeo, Mosen non illic sentire de difficultatibus, quae exoriuntur circa quaestionem liberi arbitrii aut similibus, sed de crassioribus, quarum aliquot illic exprimit exempla, videlicet inter sanguinem et (480) sanguinem, causam et causam, lepram et non lepram. Porro quod adducis ad confirmationem argumenti tui, de legibus profanis, per quas lites componi non possent, nisi essent clarissimae, contra te facit: nam ut non inficiamur, per leges plurimas dirimi controversias, ita manifestum est in legibus Principum plurimas esse tenebras.

P� den anden m�de svarer jeg som f�lger: Moses taler her ikke om de vanskeligheder, som opst�r om sp�rgsm�l om den frie vilje og lignende, men om grovere sp�rgsm�l, som han ogs� her giver nogle eksempler p�, nemlig om drab, om stridssp�rgsm�l, om spedalskhed. Hvad du videre fremf�rer til bekr�ftelse af dit argument, om de profane love, gennem hvilke stridigheder ikke kan forliges, hvis ikke de var meget klarere, det taler imod dig. For ligesom vi ikke ben�gter, at de fleste stridigheder kan bil�gges gennem lovene, s�ledes er det klart, at der i fyrsternes love er mange dunklle steder.

⁵⁷Alioqui quorsum attinebat tot annis cognitioni legum dare operam, si tam dilucidae sunt, ut unicuique sint clarissimae qui Linguam teneat, neque careat sensu communi? Inanem igitur operam sumserunt, qui tot voluminibus conati sunt legum difficultates explicare. Ineptiunt judices et senatus, qui nonnunquam annis aliquot fatigantur in unius causae cognitione.

Hvorfor skulle man ellers bruge s� mange �rs arbejde p� at l�re lovene at kende, hvis de var s� indlysendee, at de var soleklare for enhver, som havde sprogevne og ikke manglede almindelige forstand? S� ville de da arbejde forg�ves, som i store b�ger fors�ger forklare lovenes vanskeligheder. Og de dommere og r�dm�nd, som af og til tr�ttes mange �r igennem med at blive klar over �n enkelt sag, ville handle dumt.

⁵⁸Non recte dixit ille, qui juris nodos et legum aenigmata solvat. Nec valet tua collectio, si tanta lux est in legibus profanis, quanto major esse debet in Litteris, quae pertinent ad aeternam salutem. Primum major est rerum obscuritas, quae tractantur sacris Voluminibus: deinde non impie dictum est cum ab aliis Orthodoxis, tum ab Augustino, cui tu non sine causa multum tribuis, Deum obscuritatem aliquam data opera reliquisse in sacris Litteris, quo magis excitaret nobis scrutandi studium.

Og han ville ikke have talt ret, som l�ste rettens knuder og lovenes g�der. Ejheller duer den slutning, du laver, noget: at hvis der er et s� stort lys i de profane love, hvor meget st�rre et lys b�r der da ikke v�re i skriften, som har med den evige frelse at g�re. (L3#70). For det f�rste er dunkelheden ved de sager, der behandles i den hellige skrift, st�rre. Dern�st er det ikke ufromt sagt af b�de andre kirkef�dre og af Augustin, som du ikke uden grund till�gger meget, at Gud har efterladt en vis dunkelhed i skriften ogs� efter at man har arbejdet med den, for at op�gge os til iver efter at udforske den s� meget mere.

^{59 [66]���������} Adducis ex Psalmo XVIII. ,Praeceptum Domini lucidum illuminans oculos'. Sed praeceptum dicit lucidum, non universam Scripturam, quae etiamsi lucida est Davidi aut aliis afflatis Prophetico Spiritu, non statim dilucida est (482) omnibus qui tenent Grammaticam, et habent sensum communem, quod tu toties affirmas.

���������Du citerer Sl 19,9: �Herrens bud er klare og oplyser �jnene�. (L3#71). Men han siger, at budene er klare, ikke hele skriften, som, selv om den s� ogs� er klar for David og de andre, der er indbl�st af den profetiske �nd, ikke med det samme er klar for alle, som har grammatisk forst�else og almindelig forstand, s�dan som du s� ofte p�st�r.

⁶⁰ Rursum adfers ex Psalmo CXVIII. ,Declaratio sermonum tuorum illuminat, et intellectum dat parvulis'. Accipio testimonium, si tales parvulos sentias, qualis fuit David, et super quos requiescit Spiritus Domini: sin de quovis qui sciat Linguam, multo secus habet res. Rursus quod citas ex Esaiae Cap. VIII. ,Ad Legem magis et testimonium', etc. non dicit Propheta nihil esse obscuritatis in sacris Voluminibus, sed minitatur illis tenebras, qui consulunt Pythones ac ventriloquos. Nam eodem in loco additur, ,Nunquid non populus a Deo suo requiret visionem?' etc. Latebat Christus in Lege, et tamen verba Legis non quibuslibet erant perspicua qui sciebant Hebraice, sed a Scribis in Lege exercitatis petebatur consilium ex Lege, veluti cum Herodes consuluisset de puero Jesu, ubi foret nasciturus.

Videre henviser du til Sl 119,130: �Dine ords forklaring oplyser og giver forst�else til sm�b�rn�. Det skriftsted g�r jeg med til, hvis du ved s�danne sm�b�rn forst�r dem, der var som David, dem, over hvem Herens �nd hvilede. Men hvis du forst�r enhver, som kender sproget, s� forholder sagen sig helt anderledes. Videre: I det, du citerer fra Es 8,20: �Snarere hen til loven og vidnesbyrdet osv.�, siger profeten ikke, at der ikke findes dunkelhed i den hellige skrift, men han truer dem med m�rke, som r�dsp�rger sandsigere og bugtalere. For sammesteds f�jer han til: �skal et folk ikke s�ger syn hos sin Gud? Osv�. Kristus var skjult i loven, og dog var lovens ord ikke lysende klart for hvem som helst, der kunne hebraisk, men man bad de skriftkloge, der var �vet i skriften, om r�d ud fra loven, ligesom Herodes r�dspurgte om barnet Jesus, hvor han skulle f�des. (Matt 2,4).

⁶¹ Iterum Zachariae* Cap. II. jubet populum ex ore Sacerdotis Legem requirere: ,Pulcherrimus scilicet Angelus', inquis, ,qui nuntiet, quae tum ipsi sunt ambigua, tum populo obscura'. Quin igitur vos Zachariae monitis obtemperantes, legem requiritis ex ore Sacerdotum et Pontificum? Ad haec quid erat necesse discere legem a Sacerdote, cum quivis e plebe, qui sciret Linguam et haberet sensum communem, facile posset legem clarissimam intelligere? Ergo qui jubet Legem requiri ex ore Sacerdotis, significat eam non quibuslibet esse perspicuam, sed ostendit idoneum Legis interpretem.

* Det er Luther, der tager fejl af profeterne, og Erasmus har �benbart ikke tjekket ham.

Ligeledes befaler profeten i Mal 2,7 folket at sp�rge efter loven af pr�stens mund: �det kunne v�re en k�n engel eller udsending fra Herren, som forkyndte noget, som b�de for ham selv var tvetydigt, og for folket dunkelt, s� han ikke selv vidste, hvad han sagde, og disse ikke, hvad de h�rte�, siger du (L3#71). Jamen, hvad er nu det? S�ger I, n�r I vil v�re lydige mod Malakias' formaning, loven af pr�sters og pavers mund? Desuden, hvorfor var det n�dvendigt at l�re loven af pr�sten, eftersom enhver af p�blen, som kunne sproget og havde almindelig forstand, let kunne forst� den soleklare lov? Alts�, den, der befaler, at loven skal s�ges af pr�stens mund, betegner, at den ikke er klar for hvem som helst, men viser hen til en egnet fortolker af loven.

⁶² Iterum ex Psalmo CXVIII. ,Lucerna pedibus meis verbum tuum, et lumen semitis meis': non tractat de perplexis quaestionibus, sed de praeceptis (484) recte vivendi, quae praelucent et indicant, quid expetere, quid fugere debeamus. Et si maxime torqueas ad totam Legem, non quadrat in quemlibet Grammatices peritum quod quadrat in David. Hactenus ex Veteri Testamento, sed qualia trecenta possis adducere: pergis ad Novum.�

Igen fra Sl 119,105: �Dine ord er en lygte for mine f�dder og et lys p� min sti�. David taler her ikke om indviklede sp�rgsm�l, men om budene om at leve ret, som lyser i forvejen og p�peger, hvad vi skal str�be efter og hvad vi skal undg�. Og selv om du fordrejer det til hele loven, s� passer det, der passer p� David, ikke p� en hvilken som helst, der er kyndig i grammatik. S�vidt det gamle testamente, men man kunne fremf�rer hundrede og sytten flere eksempler af den slags. Du g�r videre til det ny testamente.

⁶³ Ad Rom. II. Paulus dicit Euangelium in sanctis Scripturis promissum. ,Qualis autem', inquis, ,testificatio si obscura est?' Si nihil erat obscurum in Prophetarum oraculis et figuris Legis, cur umbrae vocantur? Et cur lucem vocamus Euangelicam, nisi quod quae figurarum involucris tegebantur in Lege, per Euangelium sunt in apertum prolata? An ibi nihil erat de Christo praedictum, quod non omnibus esset clarissimum, modo scirent Hebraice? Imo nec discipuli Domini post tot sermones auditos, post tot visa miracula, post tot notas et indicia, quae de Christo Prophetae praedixerant, intelligunt Scripturas, donec Christus illis aperiret sensum, ut intelligerent Scripturas.

I rom#1.2 siger Paulus, at evangeliet var forj�ttet i de hellige skrifter. �Men hvad ville det v�re for et vidnesbyrd, hvis det var dunkelt?� siger du. Hvis der ikke var noget dunkelt i profeternes forudsigelser og i lovens billeder, hvorfor kaldes de s� skygger? (Hebr 10,1). Og hvorfor kalder vi evangeliet et lys, hvis ikke fordi det, der i loven d�kkedes af billedernes d�kke, i evangeliet er lagt �bent frem? Mon der ikke d�r var forudsagt om Kristus, at det ikke var soleklart for alle, blot de kunne hebraisk? Tv�rtimod, ikke engang Herrens disciple forstod skriften, efter at have h�rt s� mange pr�dikener, efter at have set s� mange mirakler, efter s� mange tegn og henvisninger, som profeterne havde forudsagt om Kristus, de forstod dem ikke, f�rend Kristus �bnede deres sanser, s� de forstod skriften. (Luk 24,25ff).

⁶⁴ Jam Paulus ad Corinthios de claritate Moysi Christique disputans, tantum eminentis claritatis tribuit Euangelio, ut dicat, id, quod claruit in hac parte, de Lege loquitur, ne glorificatum quidem fuisse. Quid quod data opera Deus voluit vaticinia de Christo non quibuslibet esse perspicua? quemadmodum etiam in terris praedicari noluit ante mortem quod esset Messias, quod sic expediebat ad peragendum humanae salutis negotium. Caeterum ubi jam Apostoli nuntiarent ea esse peracta, quae Prophetae praedixerant, tum et (486) Lex collata cum factis erat dilucidior, factumque est ut et Lex adstrueret fidem Euangelio, et Euangelium illustraret Legis aenigmata. Nimirum hoc sensit Petrus, qui propheticum sermonem similem facit lampadi lucenti in caliginoso loco, nec omnia reliqua facit tenebras, cum Paulus etiam Ethnicis Philosophis tantum tribuat lucis, ut Deum, et hujus sempiternam divinitatem nosse potuerint.

N�r Paulus taler til korintherne om Moses' og Kristi glans, tildeler han evangeliet en s� helt overv�ldende glans, at han siger, at det, som var klart i den del (han taler om loven) slet ikke var herlighed. (2kor#3.7). Hvad nu, hvis Gud ville, at selv ved de st�rste anstrengelser skulle profetierne om Kristus ikke v�re gennemskuelige for hvem som helst? Ligesom han ogs�, mens han vandrede her p� jorden, ikke ville, at det f�r hans d�d skulle pr�dikes, at han var Messias, (Mark 9,9), fordi det p� den m�de var nyttigt for at gennemf�re sagen med menneskers frelse. Og for �vrigt, da nu apostlene forkyndte, at det var opfyldt, som profeterne havde pr�diket, (Apg 3,18), da var ogs� loven klarere, n�r man sammenlignede den med begivenhederne, og det skete, b�de at loven underst�ttede troen p� evangeliet, og evangeliet oplyste lovens g�der. Det var uden tvivl det, Peter mente, da han sammenlignede den profetiske pr�diken med en lampe, der lyste p� et m�rkt sted, (2 Pet 1,19), uden at g�re alt det andet til m�rke, mens Paulus endog tillagde de hedenske filosoffer et s� stort lys, at de kunne kende Gud og hans evige guddommelighed. (rom#1.20).

⁶⁵ Omnis veritas lux est. Et ab illis plurima vera prodita sunt, quae cum Christianorum dogmatibus consentiunt. Joannes erat lucerna ardens, quod praedicaret verbum Dei. Eadem de causa Paulus Thessalonicenses Mundi luminaria vocat, quod verbum vitae tenerent, at non ideo quicunque illorum sciebat Grammaticam, intelligebat quicquid est difficultatis in sacris Litteris. Christus erat lux Mundi, sed tamen in eo latebat divina natura: neque statim nos assequimur quicquid est in Christo. Istiusmodi testimonia sexcenta poteras vel ex indicibus congerere, in quibus luminis mentio.

Enhver sandhed er et lys. Og af de hedenske filosoffer blev s�rdeles mange sandheder ytret, som stemmer overens med de kristnes dogmer. Johannes var en br�ndende lampe, som pr�dikede Guds ord. (Joh 5,35). Af samme grund kalder Paulus filipperne 'verdens lys', fordi de holder fast ved livets ord (Fil 2,15), og ikke fordi enhver af dem kender grammatikken og forst�r hvilke som helst vanskeligheder i den hellige skrift (L3#73). Kristus var verdens lys, men dog var den guddommelige natur skjult i ham. Og vi blev ikke med det samme klar over, hvad der var i Kristus. Utallige vidnesbyrd af den art kan man samle fra konkordanserne, hvis man sl�r op under 'lys'.

^{66 [67]��������} Sed his etiam frigidiora quae sequuntur: ,Quid faciunt Apostoli, dum suas praedicationes per Scripturas probant, an ut nobis tenebras suas majoribus tenebris obscurent? vel ut notius per ignotius probent?' Quando nobis hic desines ingerere Prophetas, Baptistas, et Apostolos, de quorum spiritu nemo dubitat, et quorum est sacrosancta auctoritas? Illi quoniam habebant intus Spiritum magistrum, quod erat obscurum in litteris Prophetarum (488) explicabant.�

�����������Men endnu mere intetsigende end dette er det, der f�lger: �Hvad g�r apostlene, n�r de beviser deres pr�dikener med skriften? Mon de vil fordunkle vort m�rke med deres endnu st�rre m�rke? Eller mon de vil bevise det kendte med det ukendte?� (L3#74). Hvorn�r holder du op med at anf�re folk som profeterne, D�beren og apostlene, om hvis �nd ingen tvivler, og hvis autoritet er uantastet? Fordi de havde �nden indvendig som l�remester, forklarede de, hvad der i de profetiske skrifter var dunkelt.

⁶⁷ Nos de tuo tuorumque spiritu loquebamur, qui profiteris nihil esse in sacris Litteris quod tibi sit obscurum, si modo Grammaticam teneas: exigebamusque ut istius certitudinis tuae faceres fidem, quod adhuc frustra conaris. ,Christus', inquis, ,apud Joannem, jubet Judaeos scrutari Scripturas, de ipso loquentes: quae si obscurae sunt, reddit illos ambiguos'. Imo si nihil habent obscuritatis, quid sibi vult illud verbum, ,scrutamini'? Non enim dicimur scrutari Solem, qui est expositus omnium oculis, sed quod abditum est scrutamur. Et tamen cum addit Dominus, ,Illae enim de me loquuntur', multum lucis addidit, indicans scopum prophetiae.

Vi for vor del taler om din og dine tilh�ngeres �nd, du, som bekender, at der ikke er noget i den hellige skrift, som er dunkelt for dig, hvis blot du holder dig til grammatikken. Og vi kr�vede, at du gjorde denne sikkerhed trov�rdig, hvad du hidtil forg�ves har fors�gt p�. Du skriver: �Kristus, n�r han hos Johannes befaler j�derne, at de skal granske skrifterne, som vidner om ham? Mon han g�r det for at g�re dem tvivlr�dige med hensyn til troen p� sig?� (L3#74). Det er lige modsat: hvis skriften ikke havde nogen dunkelhed, hvad skulle s� det ord 'granske' betyde? Vi siges ikke at 'granske' solen, for den er udsat for alles blikke, men vi skal granske det, der er skjult.

⁶⁸ Sic in Actis docti monitique per Paulum, Scripturas cum his, quae gerebantur ac tradebantur, conferebant, multa non intellecturi, nisi lucem hanc addidisset Apostolus. Nos igitur non fecimus eas obscuras, sed ipse Deus sic aliquam obscuritatem illis inesse voluit, ut tamen esset omnibus satis lucis ad salutem aeternam, si quis intendat oculos, nec desit adjutrix gratia. Nemo negat certissimam veritatem in sacris Libris, sed ea nonnunquam figurarum et aenigmatum involucris obtecta est, ut egeat scrutinio et interprete, sive quod Deus sic voluerit exercere simul et excitare nostram tarditatem, quemadmodum ait Augustinus: sive quod jucundior est veritas et acrius afficit animos hominum, cum eruta fuerit, et per tenebras involucrorum nobis eluxerit, quam si fuisset oculis quorumlibet exposita: sive quod thesaurum illum sapientiae noluerit (490) quibuslibet prostitutum.

S�ledes sammenlignede i Apg 17,11 de mennesker, der var blevet bel�rt og formanet gennem Paulus, skriften med det, der var sket og overleveret, og de havde ikke forst�et meget, hvis ikke apostelen havde tilf�jet dette lys. Vi g�r derfor ikke skrifterne dunkle, men Gud selv har villet, at der skulle v�re nogen dunkelhed i dem, s� at dog alle havde lys nok til den evige frelse, hvis man anstrengte �jnene, og n�dens hj�lp ikke udeblev. Ingen n�gter, at der i den hellige skrift findes den sikreste sandhed, men den er mange gange d�kket af billedernes og g�dernes d�kke, s� man har brug for granskning og fortolkning, enten fordi Gud s�ledes har villet op�ve og op�gge vores tr�ghed, som Augustin h�vder, eller fordi sandheden er mere gl�delig og g�r menneskenes sj�le mere ivrige, n�r den skal afd�kkes og oplyses gennem m�rkets d�kke, end hvis den var udsat for alles �jne; eller fordi Gud ikke vil, at denne visdommens skat skal v�re fremlagt for enhver.

⁶⁹ Proinde nihil agis, unum aut alterum locum proferens, qui nihil habeat obscuritatis. ,Deus creavit coelum et terrain'. Hunc locum proponis ut nihil habentem obscuritatis. Neque enim in verbis est quicquam tropi, vel ambiguitatis. Et tamen vides quam hic quoque sudarint interpretes, quid hic dicat coelum, quid terram, et an ordine crearit singula, an simul uno nutu omnia. His explicatis restat allegoriae nubilum, ut Hieronymus vocat. Dices, ejusmodi difficultatum cognitio non est necessaria ad salutem: idem sibi volebat specus Corycius, qui tibi stomachum movit, cum altius scrutamur divinas Scripturas quam necesse est, aut quam pro captu nostri ingenii, tum humanae mentis oculis occurrere tenebras, in quibus abstrusa est aeternae sapientiae majestas, adoranda potius quam pervestiganda, quod idem cum ipse doceas aliis verbis, distinguens lumen gloriae et gratiae, me docente impium est, quod te docente pium.

Derfor udvirker du ingenting, n�r du fremf�rer �t og andet skriftsted, som ikke indeholder nogen dunkelhed. �Gud har skabt himlen og jorden�. (L3#75). Dette sted freml�gger du som �t, der ikke har nogen dunkelhed i sig. For der er ikke nogen billedtale eller tvetydighed deri. Og dog ser du, hvordan ogs� her fortolkerne har svedt over, hvad Gud her kalder himmel, hvad jord, og over, hvorvidt han har skabt hver enkelt i r�kkef�lge, eller det hele p� �n gang med et eneste vink. Og hvis dette er forklaret, er der stadig billedtalens t�ge tilbage, som Hieronymus kalder det. Du kan sige, at den slags erkendelsesvanskeligheder ikke er n�dvendige til frelse. Netop det bet�d den korykiske hule (E1#21), som gjorde dig s� vred; n�r vi udforsker den guddommelige skrift dybere end n�dvendigt, eller dybere, end vor forstand kan fatte det, s� m�der det menneskelige sinds �jne et m�rke, i hvilket den evige visdoms majest�t er skjult, den, der snarere skal �res end udforskes; selv om du selv l�rer det samme med andre ord, idet du skelner mellem herlighedens lys og n�dens lys, s� er det gudl�st, n�r jeg l�rer det, men fromt, n�r du l�rer det.

⁷⁰ ,Verbum caro factum est'. Quid apertius? Verum nobis, quibus explicatum est mysterium, legat eadem verba Demosthenes si reviviscat, non intelliget. Ac nos quidem Filium Dei suscepisse naturam humanam scimus et profitemur omnes. Et tamen multa tractantur circa haec verba, quomodo solus Filius susceperit hominis naturam, et quomodo divina natura per animam humanam in eandem hypostasim adglutinarit sibi corpus mortale, et quomodo ex guttula purissimi (492) sanguinis Spiritus Sanctus finxerit illud sanctum corpusculum, araneoli, ut ajunt, magnitudine, et an anima Christi statim ut creata infusaque est corpori, fuerit donata beatifica visione, et an Deus potuerit illi plus impartire gratiae quam impartiit.�

'Ordet blev k�d' (Joh 1,14). Hvad er mere klart? Men for os, for hvem mysteriet er forklaret; hvis Demostenes l�ste de samme ord, hvis han levede i dag, ville han ikke forst� dem. Men vi v�d jo alle og vi bekender det alle, at Guds s�n p�tog sig menneskelig natur. Og dog bliver meget behandlet i forbindelse med disse ord, hvordan alene s�nnen p�tog sig menneskelig natur, og hvordan den guddommelige natur gennem den menneskelige sj�l i den samme person knyttede sig til et d�deligt legeme, og hvordan Hellig�nden af en dr�be af det reneste blot har bygget dette hellige legeme, som man siger, af st�rrelse som en lille edderkop, og om Kristi sj�l straks efter skabelsen og indbl�sningen i legemet fik givet 'saligt syn', og om Gud havde kunnet meddele ham mere n�de, end han meddelte ham.

⁷¹ Haec aliaque innumera exsistunt circa haec verba, ,Verbum caro factum est'. Idem dicis de articulis fidei, quos cum nemo non intelligat, hausimus ex sacris Litteris, utique clarissimis, alioqui qui possumus eos certo vel credere vel docere? Addis, ,quid faciunt qui adhuc hodie sacras Litteras praedicant, eas interpretantes ac declarantes? Quae si obscurae sunt, quis nos certos facit, ipsam eorum declarationem esse certam? Alia nova declaratio? Quis et illam declarabit? Ita fiet progressus in infinitum'.

Alt dette og meget mere er indeholdt i det ord 'Ordet blev k�d'. Det samme siger du om trosartiklerne, som vi, sk�nt ingen ikke forst�r dem, har uddraget fra den hellige og overalt klare skrift, hvordan kunne vi ellers sikkert b�de tro og l�re den? Du tilf�jer: �hvad g�r de mennesker, som endnu i dag pr�diker den hellige skrift? De fortolker og forklarer skriften. Men hvis skriften, som de forklarer, er uklar, hvem g�r os da sikre p�, at selve deres forklaring er sikker? En anden ny forklaring? Og hvem skal s� forklare den? S�ledes kan det g� videre i det uendelige�. (L3#75).

⁷² Haec tu, Luthere, satis declamatorie, verum si quod doces, ad sacram Scripturam non opus est, nisi Grammatica, quid necesse est audire Praedicatorem declarantem, et interpretantem? Satis erat populo, qui sacros Libros non habet, Prophetam aut Euangelium praelegere, nec aliud quicquam explicare, quam si quid forte difficultatis lateat in vocibus. Quod si urgeas, quid faciant praecones Euangelii: Dicam: Frequenter ex iisdem verbis, ut tu vis videri, clarissimis eliciunt diversas sententias, quasi ex eodem silice hic ignem excuteret, ille aquam. Nec est quod hic reclames, hoc a Papistis et Sophistis carnalibus fieri, faciunt hoc tuae communionis praecones, qui non minus constanter sibi spiritum vindicant quam tu.

K�re Luther, dette siger du temmelig deklamatorisk, men hvis, som du l�rer det, man til at forst� den hellige skrift ikke har brug for andet end grammatik, hvorfor er det s� n�dvendigt at h�re pr�dikanten forklare og fortolke? Det ville v�re nok for menigheden, som ikke har de hellige b�ger, at man forel�ser profeterne og evangeliet, og ikke forklare andet, end hvis der m�ske er nogen vanskelighed skjult i ordene. Hvis du vil g� i k�det p� det, hvad g�r s� evangeliets pr�dikanter? Jeg vil sige: hyppigt uddrager de af de samme ord, som du vil mene er s� klare, som de kan v�re, forskellige opfattelser, som hvis �n af den samme sten slog ild, en anden vand. Og det forholder sig heller ikke s�dan, som du h�vder, at dette g�res af papistiske og sofistiske k�delige mennesker, det g�r din menigheds pr�dikanter ogs�, som ikke praler mindre vedholdende af �nden end du g�r.

⁷³ Si sacra (494) Scriptura est undiquaque clarissima, unde hae tenebrae inter vos, unde tanta de sensu Scripturae digladiatio? Tu probas e Litteris arcanis in Eucharistia esse corpus Domini naturaliter: Zwinglius, Oecolampadius et Capito, ex iisdem Litteris docent esse tantum in signo. Hoc erat caput hujus disputationis, ut nos faceres certos, te unum verissima clarissimaque docere, in quibus hactenus hallucinati sunt orthodoxi Patres, hallucinati sunt Ecclesiae proceres, quorum judicium si non pateris usquequaque certum haberi, certe patieris talium virorum judicio tantum esse ponderis apud nos infirmos, simplices et imperitos, quantum est tuo aut Wiclevi.

Hvis den hellige skrift overalt er soleklar, hvorfra kommer s� dette m�rke hos jer, hvorfra kommer denne store kamp om skriftens mening? Du beviser ud fra den hemmelige skrift, at i nadveren findes Herrens legeme naturligt; Zwingli, Oecolampadius og Capito l�rer ud fra den samme skrift, at det kun er der i et tegn. Det var hovedsagen i den disputation, at du kunne forsikre os om, at du som den eneste l�rte den klareste sandhed, i hvilken hidtil de ortodokse f�dre havde fabuleret, kirkens ledere havde fabuleret. Hvis du ikke vil g� med til, at deres bed�mmelse overalt regnes for sikker, vil du sikkert g� med til, at v�gten af s�danne m�nds bed�mmelse hos os svage, enfoldige og ul�rde, er lige s� stor, som v�gten af din og Viklefs.

⁷⁴ Quod si tibi jus sumis, Ecclesiae decreta quoties commodum est rescindendi, permittes et illi vicissim ut par pari referens tua rescindat ac damnet. Et si putas aequum ut cum tot Orthodoxis cedat Ecclesiae senatus totus tibi novo Prophetae surgenti, cedere debes et aliis qui post te surgunt. Haec argumentando tantum dicta sunto. Sed persequar orationis tuae cursum. ,Si Scripture', inquis, ,obscura vel ambigua est, quid illam opus fuit nobis divinitus tradi? An non satis sumus obscuri et ambigui, nisi de coelo nobis augeatur obscuritas, et ambiguitas, et tenebrae?'�

Men hvis du tiltager dig ret til at omstyrte kirkens dekreter, s� ofte det er passende for dig, s� m� du ogs� tillade den, at den geng�lder dig lige for lige og omstyrter dine. Og hvis du anser det for rimeligt, at kirkens hele ledende r�d sammen med s� mange ortodokse skal vige pladsen for dig, der er en nylig fremst�et profet, s� b�r du ogs� vige pladsen for andre, som fremst�r efter dig. Dette skal kun siges for argumentationens skyld. Men jeg forts�tter gangen i din tale. �Hvis skriften er dunkel eller tvetydig, hvad nytte var det s� til, at den blev guddommeligt overleveret os? mon vi ikke er tilstr�kkelig dunkle og tvetydige, ogs� uden at dunkelhed og tvetydighed og m�rke fra himlen beh�ver at �ge det for os?� (L3#75).

⁷⁵ Haec ita dicuntur, quasi dicam: omnem Scripturam esse obscuram aut ambiguam, cum illic fatear esse thesaurum aeternae certissimaeque veritatis, sed qui alicubi retrusus sit, nec pateat quibuslibet. Nec ideo Sol obscurus est, si nubibus opertus non appareat, (496) aut si lusciosus in clara luce caliget. Quanquam haec omnia tibi dicuntur extra controversiam, agebam de quaestionibus perplexis, quae nascuntur e sacris Litteris, aliter atque aliter interpretatis.

Dette siger du, som om jeg havde sagt, at hele skriften er dunkel eller tvetydig, sk�nt jeg d�r netop indr�mmer, at der er en skat af evig og fuldkommen sikker sandhed, som imidlertid nogle steder er under d�kke og ikke ligger �bent fremme for enhver. Solen er heller ikke dunkel, selv om den p� grund af skyer ikke viser sig, eller selvom �n, der er forbl�ndet i det klare lys, kun ser t�get. Men alt dette siges til dig udenfor stridssp�rgsm�let, jeg behandler de indviklede sp�rgsm�l, som opst�r fra den hellige skrift, fordi den fortolkes s� p� �n, s� p� en anden m�de.

⁷⁶ Hic erat proferenda certissima tua lux, quae coargueret totius Ecclesiae caecitatem. Nam quod cavillaris lucem hanc semper occultatam fuisse in Ecclesia, quae latet nec habetur pro Ecclesia, ut hoc tibi donemus, quod probare non potes, probabilius est sanctissimos pariter ac doctissimos viros ad illam occultam Ecclesiam pertinuisse, quam te cum paucis tuis. Nondum igitur praestas, quod promiseras, sed pergis: ,Omnis', inquis, ,Scriptura divinitus inspirata utilis est ad docendum et increpandum et arguendum'.

Her var det, du skulle have fremdraget dit ganske sikre lys, som skulle overbevise om hele kirkens blindhed. For n�r du for sp�g siger, at dette lys altid har v�ret skjult i kirken, som er skjult og ikke regnes for kirke, for at vi kan g� med til noget, du ikke kan bevise, s� er det mere sandsynligt, at de lige s� h�jhellige som h�jl�rde m�nd h�rer med til denne skjulte kirke som at du og dine f� tilh�ngere g�r det. Du har endnu ikke ydet, hvad du har lovet, men du forts�tter: �Enhvert skrift er guddommeligt inspireret, og gavnlig til at l�re og formane og forbedre�. (2 Tim 3,16)

⁷⁷ Atque hic mire rhetoricaris, aut alius potius tuo nomine, tu enim non potes decem verba disserere sine convitiis: ,Imo inutilis est, Paule, prorsus, sed ex Patribus longa seculorum serie receptis, et Sede Romana talia petenda sunt, quae tu Scripturae tribuis, quare tua sententia revocanda est ubi ad Titum scribis, Episcopum oportere potentem esse doctrina sana, exhortari, et arguere contradicentes', etc. ,Quomodo', inquis, ,erit potens, cum tu Scripturas ei relinquas obscuras? hoc est, arma stupea, et pro gladio tenues stipulas?' Non dubito quin haec tibi videantur admodum scite dicta, cum nec explicent nodum a me propositum, et alioqui falsa sint. Omitte hic Titos ac Timotheos, quorum alter erat a puero versatus in sacris Litteris, uterque Paulum habuit praeceptorem, ad haec (498) Spiritum, de quo nullus ambigit.

Og her taler du forunderlig retorisk, eller snarere: en anden g�r det i dit navn, fordi kan ikke sige ti ord uden bagvaskelse: �Nej, det er ubrugeligt, Paulus, helt ubrugeligt! Dog kan du af f�drene, som gennem en lang r�kke �rhundreder er blevet godkendt, og fra det romerske s�de opn� det, som du har tillagt skriften. Derfor m� du tilbagekalde din p�stand, n�r du skriver til Titus, at en biskop b�r v�re m�gtig i den sunde l�re til at formane og modsige, osv. (Tit 3,16). Hvordan vil han kunne v�re m�gtig, n�r du har overladt ham en dunkel skrift, det vil sige, v�ben af bl�r og i stedet for et sv�rd et let str�?� (L3#76). Jeg er ikke i tvivl om, at dette forekommer dig at v�re en klog bem�rkning, selv om det ikke forklarer den knude, jeg har opstillet, og i �vrigt er forkert. Jeg udelader her Titus og Timotheus, hvoraf den ene fra dreng af har omg�edes den hellige skrift, og begge har haft Paulus som l�rer, og dertil havde den �nd, som ingen tvivler p�.

⁷⁸ An hodie nullus Episcopus poterit uti Scriptura divinitus inspirata ad docendum aut interpretandum, si quibusdam in locis haeret? An Medicus nihil habet quod consulat aegroto, si quis locus sit in Medicorum libris de quo dubitet? An non erit potens in sana doctrina, nisi qui vere sibi possit arrogare, nullum esse locum in arcanis Litteris, in quo haereat? Hoc haud scio, an Apostoli fuerint ausi profiteri. Unde post annos mille trecentos Ecclesiae Doctores obturarunt os haereticis, toties aliis super alios coorientibus adversus Scripturae veritatem? An pugnarunt stupeis armis, et pro gladio verbi, quem tu vibras, habebant leves stipulas?

Mon i vore dage ingen biskop kan brige den guddommeligt inspirerede skrift til at l�re og fortolke, hvis han p� nogle steder er r�dvild? Mon l�gen ikke har noget at r�de den syge til, hvis der er et sted i medicinbogen, som han tvivler p�? Mon kun den er m�gtig i den sunde l�re, som med sandhed kan prale af, at der ikke er noget sted i den hemmelighedsfulde skrift, som han er r�dvild overfor? Jeg v�d knap nok, om apostlene ville have vovet at sige det. Hvormed har kirkens l�rde gennem tretten hundrede �r stoppet munden p� k�tterne, som s� ofte den ene efter den anden har vendt sig imod skriftens sandhed? Mon de k�mpede med v�ben af bl�r, mon de i stedet for ordets sv�rd, som du svinger, kun havde halmstr�?

⁷⁹ Et tamen illi, qui tantum valuerunt praesidio divinae Scripturae, fatentur in Libris divinis esse quaedam obscura, quaedam humanum captum excedentia. Et unde tam diu Ecclesia suspendit sententiam de processione Spiritus ab utroque, si tanta lux est divinae Scripturae, ut ad intelligendum satis sit Grammatices peritia? Quid autem monstri sit, si quomodocunque incidente in Scripturis ambiguitate, nos imperiti malimus consulere Sedem Romanam quam Wittenbergensem, eamque dissentientem? Quis autem credit Ecclesiae Romanae si sine Scriptura pronuntiet? Nec illa Scripturas interpretatur nisi ex eruditorum concilio, tu pro tuo arbitratu interpretaris ex tuo spiritu, nobis incognito, ne dicam (500) cognito.�

Og dog indr�mmer de mennesker, som kun tilskriver den guddommelige skrift lederskab, at der i de guddommelige b�ger er nogle ting, der er dunkle, og nogle ting, der overstiger den menneskelige fatteevne. Og hvorfor har kirken s� l�nge regnet den p�stand, at �nden udg�r fra begge, for uvis, hvis den guddommelige skrift har et s� stort lys, at det er tilstr�kkeligt, hvis man skal forst� den, at have kendskab til grammatik? Hvad m�rkeligt skulle der v�re ved, at vi ul�rde, hver gang vi m�dte en tvetydighed i skriften, hellere ville r�dsp�rge det romerske s�de end det wittenbergske, som jo desuden er uenig med sig selv? Men hvem vil tro den romerske kirke, hvis den erkl�rer noget uden skriftbevis? Og den fortolker heller ikke skriften uden at r�dsp�rge de l�rde, men du fortolker den efter forgodtbefindende ud af din �nd, som er os ubekendt, for ikke at sige, at vi kender den altfor godt.

⁸⁰ Nec est quod Christus cogatur ad palinodiam suae vocis: ,Ego dabo vobis os et sapientiam, cui non poterunt resistere omnes adversarii vestri'. Quid tu mihi Apostolos objicis, cum de tuo agatur spiritu? Quod Christus Apostolis pollicitus est, praestitit. Tibi non est pollicitus neque quibuslibet, et si tibi quoque praestitit, doce certis argumentis, tibi uni datum esse quod illis tam innumeris negatum est. Hoc agebatur, et hic nodus erat explicandus, et interim prolixis declamationibus eximis tempus, nec praestas quod polliceris.

Der er heller ingen grund til at tvinge Kristus til at tilbagekalde sine ord: �Jeg vil give jer en mund og en visdom, som alle jeres modstandere ikke skal kunne modst�. (luk#21.15). (L3#76). Hvorfor foreholder du mig apostlene, n�r det drejer sig om din �nd? (L3#77). Hvad Kristus lovede apostlene, opfyldte han. Dig har han ikke lovet noget som helst, og hvis der er ydet dig noget, s� bel�r os med sikre argumenter, at der er givet dig alene det, som er n�gtet disse tall�se? Det skal du g�re, s� vil knuden v�re forklaret, hvis ikke, spilder du tiden med alenlange deklamationer, og du opfylder ikke det, du har lovet.

⁸¹ Non ego te confero cum Christo aut cum Apostolis, sed hominem incogniti spiritus confero cum tot Orthodoxis, cum Ecclesiae primatibus, de quorum spiritu, ut demus nobis non constare, tamen juxta tuam regulam, tot retro seculis, bonam de illis opinionem habuit caritas, licet fides nihil approbet, nisi quod divinitus fuerit commendatum. Et tamen exigis a nobis ut illorum auctoritatem rejiciamus, tua dogmata velut articulos fidei teneamus. Saltem concede nobis jus aequale, in illorum et tua dogmata, ut de utrisque liceat suspendere sententiam. Haec non ex animi mei sententia, sed tui coarguendi causa dicta sunto. Tandem ab Apostolis et Christo tua decurrit oratio.

Jeg for min del sammenligner dig ikke med Kristus eller med apostlene, men jeg sammenligner et menneske med en ukendt �nd med s� mange ortodokse, med kirkens ledere, om hvis �nd k�rligheden, sk�nt vi indr�mmer, at vi ikke er sikre, dog efter din regel har haft en god opfattelse gennem de mange hundrede �r, der er forl�bne, selv om troen ikke tilslutter sig den, medmindre den bliver guddommeligt anbefalet. Og dog kr�ver du af os, at vi forkaster deres autoritet og holder os til dine dogmer som til trosartikler. I det mindste m� du indr�mme os en ligelig ret til med hensyn til b�de deres og dine dogmer, at de om begge m� v�re tilladt at lade opfattelsen v�re tvivlsom. Dette siger jeg ikke som mit hjertes mening, men blot for at give dig lejlighed til modsigelse. Langt om l�nge er du f�rdig med at tale om apostlene og om Kristus.

⁸² ,Cur', inquis, ,tu praescribis formam Christianismi, si tibi Scripturae sunt obscurae?' Pro me respondebo: In Diatriba non praescribo formam Christianismi, tantum ostendo, quousque procedere debeat simplicium inquisitio. Nec plus tribui volo meae formae, quam suis scriptis tribui volunt Orthodoxi caeteri, quibus multa debemus, quae ad pietatem (502) attinent.�

�Hvorfor foreskriver du os en slags kristendom, hvis skriften er dunkel for dig?� siger du. (L3#77). Til mit forsvar til jeg svare: I Diatriben foreskriver jeg ikke nogen slags kristendom, jeg p�viser blot, hvor langt de enfoldiges udsp�rgen b�r g�. Og jeg �nsker heller ikke, at min slags kristendom tilskrives mere, end de �vrige ortodokse �nsker, at deres skrifter tilskrives, og dem har vi meget at takke for, som har med fromhed at g�re.

⁸³ Hoc si tu quoque fateris, cum illi fateantur obscuritatem in non paucis Scripturae locis, aut recanta quod toties confessus es, illos multa recte disseruisse, aut concede nobis aliqua pro virili docere, qui tamen non negamus esse nobis nonnihil obscuritatis in sacris Libris. Quod si his fidem omnem abrogas, cur tuis scriptis fidem haberi postulas, qui fateris te alicubi haerere, qui nonnunquam variam adfers interpretationem, haud facturus, si nihil esset obscuritatis aut ambiguitatis. Idem accidit tuis, alicubi dubitans et haesitans loquitur Pomeranus et Oecolampadius, denique ipse Philippus, cui nihil non tribuis. In hos atque adeo in teipsum recidunt haec omnia, quae tanta vehementia copiaque in eos detonuisti, qui putant in Scripturis aliquid obscurum esse. Postremo fateris ipse, in arcanis Litteris obscuritatem incidere ex imperitia vocum, et addes, opinor, ex depravatione codicum, ex tropis, ex locis inter se pugnantibus. Hoc dato, redeunt huc omnia illa incommoda, quae commemorasti de obscuritate.

Hvis ogs� du indr�mmer dette, s� m� du, eftersom disse indr�mmer, at der er ikke s� f� dunkt steder i skriften, enten tilbagekalde, hvad du ofte har erkl�ret, at disse har sagt meget rigtigt, eller indr�mme os til at l�re noget efter bedste evne, selv om vi dog ikke n�gter, at der for os er noget i den hellige skrift, der er dunkelt. Hvis du fraskriver dem trov�rdighed, hvorfor kr�ver du s�, at vi skal tro p� det, du skriver, for du indr�mmer jeg, at du nogle steder er r�dvild, du, som ikke s� f� steder fremf�ret forskellige fortolkninger, hvad du n�ppe ville g�re, hvis der ikke var nogen dunkelhed eller tvetydighed. Det samme sker for dine tilh�ngere, nogle steder taler Bugenhagen t�vende og r�dvild, ligeledes Oecolampadius, ja selv Melanchthon, som du dog s�tter stor pris p�. P� dem og ogs� p� dig selv falder alt det tilbage, som du med s� stor h�ftighed og iver har udr�bt mod dem, som mener, at der i skriften er noget dunkelt. Endelig indr�mmer du selv, at der i de hemmelighedsfulde skrifter kan findes en dunkelhed, fordi vi er uvidende om ordene, og jeg mener, du tilf�jer: fordi h�ndskrifterne er �delagte, fordi der forekommer billedtale, fordi nogle steder modsiger hinanden. Hvis det er tilf�ldet, s� dukker her alle de vanskeligheder op, som du n�vnede om dunkelheden.

⁸⁴ Non enim refert unde sit obscuritas, modo sit ulla. Hanc certe negare non potes. Quod si detrahis omnem fidem iis qui haerent alicubi, haeres tu, haerent tui, quibus vis nos certam habere fidem; nec haerent solum, verum etiam sic inter sese dissident, ut tua quoque fortiter rejiciant, damnentque, nec alio praesidio quam sacrae Scripturae. Hic profer omnem eloquentiae tuae (504) dissimulatae copiam ac deinwsin, dicturus in teipsum ac tuos, quicquid in nos dixeris. Quod addis enthymema, ,Si Scripturam negas dilucidam, fateris multo minus dilucidos esse sanctos' quos adduce: aliqua probabili specie diceres in me, si ex his impugnassem tuum dogma, nunc e sacris Litteris tecum congredior. Nec in aliud profero dotes ac numerum illorum, nisi ut te adigam ad proferendum argumentum evidens, quo sciamus tibi tuto posse credi, et ab illis pie discedi. Id cum receperis, tamen post tot colaphos, alapas, et sputa, nihil nos doces quod ad rem pertinet.

For det kommer ikke an p�, hvor dunkelheden stammer fra, blot p�, at den er der. Og at der er en dunkelhed, kan du ikke n�gte. Hvis du n�gter alle dem trov�rdighed, som er r�dvilde om �t eller andet skriftsted, s� er du r�dvild, s� er dine tilh�ngere r�dvilde, som du vil, at vi skal have fast tillid til. Ja, de er ikke blot r�dvilde, de er ogs� indbyrdes uenige, s� de kraftigt ben�gter og ford�mmer din l�re, for der er jo ingen anden leder end den hellige skrift. Her skulle du komme med al din veltalenheds forl�jede iver og bevisf�relse, for at sige alt det imod dig selv og dine tilh�ngere, som du har sagt imod os. Den afslutning, du tilf�jer: �Hvis du n�gter, at skriften er klar, s� indr�mmer du, at meget mindre klar er de hellige�, nemlig dem, jeg anf�rer, (L3#77), ville du siger med et vist sk�r af sandsynlighed imod mig, hvis jeg havde bek�mpet dit dogme ud fra dem, men jeg k�mper jo med dig ud fra den hellige skrift. Og jeg fremf�rer kun deres fordele og antal for at tilskynde dig til at fremf�re et klart argument, hvorved vi kan vide, at det er sikkert at tro dig og fromt at forlade disse andre. Selv om du havde lovet det, har du dog ikke efter s� mange knytn�veslag, �refigner og spytklatter l�rt os noget, der har med sagen at g�re.

^{85 [68]��������} Fateris me non de tota Scriptura sentire, sed de locis, ex quibus oriuntur hujusmodi quaestiones. Id si fateris, quorsum pertinuit, tot verbis ita loqui, quasi totam obscuram dixerim. Verum illud, ut inquis, ad me pertinet, quod ego fateor aliquid esse obscurum, tu nullam Scripturae partem vis obscuram esse. Audio, ,volo', verbum imperiale, at ego malebam vocem doctoris. Quod tu affirmas, ego opto, quod tu dicis te scire, ego discere cupio, nec mihi satis est hoc asseverari abs te, certitudinem efflagito quam tu profiteris.

������������Du indr�mmer, at jeg ikke om hele skriften mener [at den er dunkel], men kun om de skriftsteder, hvor der rejser sig den slags sp�rgsm�l. (L3#78). Hvis du indr�mmer det, hvad skulle det s� til for, at du med s� mange ord talte, som om jeg havde sagt, at hele skriften er dunkel? Men som du siger, dette har med mig at g�re, fordi ogs� jeg indr�mmer, at der er noget dunkelt i skriften, men du vil have, at ingen del af den skal v�re dunkel. Jeg kan nok h�re ordet 'vil have', og det er jo et ord i bydem�de, men jeg ville nu hellere h�re et ord fra en l�rd. Hvad du har som en p�stand, har jeg som et �nske, hvad du siger, du v�d, str�ber jeg efter at l�re, og det er mig ikke nok, at du forsikrer mig det, jeg �nsker indtr�ngende det, som du erkl�rer.

⁸⁶ Doce nos externam Scripturae claritatem, quandoquidem hanc adimis ipsi Ecclesiae, Ecclesiaeque luminibus, summoque cum Orbis tumultu tibi vindicas. Nec verum est quod assumis, Ecclesiam ex obscuris Scripturae locis pronuntiasse de libero arbitrio, licet hujus quaestionis abyssum fatear esse impervestigabilem; eoque non altius (506) penetrandum quam sat est: sed mihi persuasum habeo Veteres et Ecclesiam ex ipsis per se quidem claris Scripturae locis asseruisse quod asseruerunt.

Bel�r os om skriftens ydre klarhed, for du fratager jo selv kirken og kirkens lys denne klarhed og p�ber�ber dig den til stor forvirring for hele verden. Det er heller ikke sandt, det, du p�st�r (L3#79), at kirken har truffet afg�relse om den frie vilje ud fra dunkle skriftsteder, selv om jeg indr�mmer, at dette sp�rgsm�ls afgrund er uudforskelig; og derfor b�r man ikke tr�nge dybere ind i det end n�dvendigt. Men jeg har overbevist mig selv om, at de gamle og kirken netop ud fra skriftsteder, der i sig selv er klare, har truffet afg�relse om det, de har truffet afg�relse om.

⁸⁷ Nec tamen statim hac in re auctoritas Ecclesiae interposuit suam sententiam, sed intentis aliquandiu oculis in Scripturae lucem, tandem perspecta manifesta veritate pronuntiavit. Fit enim frequenter, ut qui a tenebris prodeunt, nihil videant in media luce Solis, nisi aliquandiu intenderint oculos, et per tenebras quaedam non statim videmus, sed intendentibus oculis paulatim incipiunt nobis esse perspicua, quae prius erant ambigua: quod idem accidit in rebus quae procul absunt a nobis. Sed ita civilitatis causa finxi, interpretationem utriusque partis esse ambiguam, ut rebus aequatis, ostenderes aliquid quod nos in medio vacillantes in tuam partem inclinaret.�

Og dog har i denne sag kirkens autoritet ikke med det samme gjort sin mening g�ldende, den har f�rst udtalt som dom, efter at dens �jne gennem l�ngere tid havde v�nnet sig til skriftens lys og dens �benlyse sandhed var kommet klart til syne. For det sker ofte, at de, der kommer ud fra m�rket, intet ser midt i sollyset, f�r de i nogen grad har v�nnet �jnene til det, og gennem et vist m�rke ser vi ikke med det samme, men n�r �jnene har v�nnet sig til det, begynder det for os at blive klart, hvad der f�r var tvetydigt. Det samme sker for os med genstande, som er langt borte fra os. Men jeg er af h�flighed g�et ud fra, at begge parters fortolkning var usikker, s� at du, n�r det stod lige, kunne vise os noget, som kunne bringe os, der svinger mellem det ene og det andet, over p� dit parti.

⁸⁸ Simili modestia vocavi Diatribam non assertionem, et concludo me sequi probabilem opinionem, non quod ambigerem de recepta sententia, sed quod tua periculose proferretur apud multitudinem, vel quia sic populus discit diffidere decretis Ecclesiae, fierique possit, ut tandem incipiat dubitare de certissimis articulis fidei, vel quia tutum non est de receptis articulis apud idiotas in utramque partem disputare, vel quia quaestio recessus habet profundos, a quibus arcendi sunt imperiti, cum his satis sit tenere dogma quod tradidit Ecclesia.

Med en lignende tilbageholdenhed har jeg ikke kaldt Diatriben en 'h�vdelse', og jeg konkluderer, at jeg f�lger en antagelig mening, ikke fordi jeg er i tvivl om den accepterede opfattelse, men fordi din opfattelse kun kan fremf�res for m�ngden med fare, b�de fordi folket s�ledes l�rer af n�re mistro til kirkens dekreter, og fordi det kan ske, at de i sidste ende begynder at tvivle om troens sikreste artikler, og fordi det ikke er sikkert at disputere om de accepterede artikler blandt l�gfolk til nogen af siderne, og fordi den accepterede opfattelse har dybder, som de ul�rde b�r holdes borte fra, eftersom det for dem m� v�re nok at holde sig til de dogmer, som kirken har overleveret.

⁸⁹ Nec in hoc tecum sentio, quod aequas omnes articulos fidei: sunt enim quidam tam evidentes, ut de his nefas sit disputare: Quod genus sunt, Christum esse natum ex virgine, passum sub Pontio Pilato: quidam tales, ut post diutinam disquisitionem, (508) tandem fuerint publica auctoritate comprobati, de quibusdam ne nunc quidem satis convenit. De perpetua virginitate Mariae dubitatum est a nonnullis, donec illis occluderetur os ex Scripturis, rectius enarratis. Dubitatum est a Veteribus, an Romanus Pontifex esset universalis Ecclesiae Pastor, et licuit donec accederet Ecclesiae decretum: et adhuc controversum est inter Scholasticos, an Romani Pontificis auctoritas sit gravior auctoritate Synodi generalis*.

* Darmstadt: Stedet fra 'ex Scripturis rectius enarratis' og hertil blev forbudt af �Index expurgatorius Hispanicus et Romanus� i den katolske kirke.

Og jeg er heller ikke enig med dig i det forhold, at du sidestiller alle trosartikler. For der er nogen, der er s� evidente, at det ville v�re en forbrydelse at diskutere dem. Af den art er den artikel, at Kristus er f�dt af en jomfru, at han led under Pontius Pilatus. Og s� er der nogle som efter l�ngere tids udforskning til sidste blev anerkendt ved en offentlig autoritet, og om dem er det nu ikke mere n�dvendigt at diskutere. Der var nogle, der tvivler p� Marias vedvarende jomfrudom, men munden blev lukket p� dem ud fra en rigtigere fortolkning af skriften. De gamle var i tvivl om, hvorvidt den romerske pave var den universelle kirkes hyrde, og det var tilladt at v�re det, indtil kirkens dekret forel�; og stadig er der uenighed blandt skolastikerne om, hvorvidt den romerske paves autoritet vejer mere end det almindelige koncils autoritet.

⁹⁰ Proinde si tuum dogma vis aeque credi, atque credimus Symbolum Apostolorum, prefer testimonia Scripturarum aeque dilucida, doce tuum dogma, statim ab Apostolorum temporibus una cum Euangelio ad nos decurrisse. Igitur ut illa certissime credo, ita mihi dubium non erat dogma de libero arbitrio posteaquam de eo pronuntiavit Ecclesia Catholica. ,Cur igitur disputas', inquis, ,tanquam rectiora sequuturus si quis doceat, cur Diatribam appellare maluisti quam confutationem, quin hortaris omnes, ut meo rejecto dogmate, constanter teneant quod tradidit Ecclesia?' Non deerant mihi vocabula, quibus et meam disputationem, et tuum dogma vocarem, quae tibi jam nova non sunt, sed tentare libuit, an hac civilitate vel sanari posses, vel ad mitius respondendum invitari. Denique videbam res hominum plus satis exulceratas, nolui mei calami saevitia oleum, ut ajunt, camino addere.

Hvis du derfor �nsker, at dit dogme skal tros p� lige fod med den apostolske trosbekendelse, s� m� du p�vise lige s� klare skriftvidnesbyrd, og s� m� du l�re, at dit dogme lige fra apostlenes tid sammen med evangeliet er kommet frem til os. Derfor, ligesom jeg ganske sikkert tror p� den, s�ledes var jeg ikke i tvivl om dogmet om den frie vilje, efter at den katolske kirke havde afgivet erkl�ring derom. Du siger: �Hvorfor diskuterer du da, som om du ville f�lge en mere rigtig mening, hvis nogen ville bel�re dig, hvorfor vil du heller kalder din bog 'en diskussion' end 'en gendrivelse', hvorfor opfordrer du da alle til at forkaste mit dogme og holde fast ved det, kirken har overleveret?' (L3#95; ref). Jeg manglede ikke ord, da jeg skulle give betegnelse til min disputation og til dit dogme, ord, der ikke er nye for dig, men tillod mig at fors�ge, om du kan helbredes ved denne h�flighed eller inviteres til at give et blidere svar. Men til sidst inds� jeg, at menneskenes situation s� rigeligt havde �ndret sig til det v�rre, og jeg ville ikke ved at rase med min pen kaste benzin p� b�let, som man siger.

⁹¹ Denique ne disputassem (510) quidem, nisi tu fabulam hanc sic evulgasses, ut in textrinis ac sutrinis nunc passim disputetur, nullum esse liberum arbitrium, sed omnia mera necessitate geri: et quasi parum hactenus profeceris, narrant hanc tuam disputationem a Jona verti in Linguam Germanicam, quo textores et agricolas in me concites, quos concitatos placare non possim, linguae ignarus.

Endelig ville jeg slet ikke have disputeret, hvis ikke du havde udbredt dette skuespil i den grad, at der nu p� v�vestuer og i skomagerv�rksteder nu overalt diskuteres, at der ikke er nogen fri vilje, men alt sker af lutter n�dvendighed. Og som om du hidtil har haft for lidt fremgang, fort�ller man nu, at din disputation af Justus Jonas bliver oversat til tysk, hvorved du ophidser v�vere og b�nder mod mig, og n�r de er blevet ophidsede, form�r jeg ikke at berolige dem, fordi jeg ikke forst�r tysk.

^{92 [69]���������} Per omnia circumactus, tandem huc evadis, ut communem sensum facias arbitrium de certantibus de claritate Scripturae. ,Resistunt enim', ut ais, ,et qui clarissimis Scripturae testimoniis convicti sunt, sed communis sensus indicat eos nihil habere quod merito contradicant.' Sic confutati Sadducaei, obmutuerunt quidem, at non discesserunt ab errore.

�����������Da du er omringet til alle sider, undviger du til sidst i den retning, at du g�r den almindelige fornuft til dommer mellem dem, der strides om skriftens klarhed. Som du siger, �for ogs� de, der er overbevist af de klareste skriftsteder, st�r imod, men den almindelige fornuft viser, at de ikke har noget, som de med rette kan sige�. (L3#81). S�ledes blev sadduk�erne gendrevet, de holdt ganske vist deres mund, men de vendte sig ikke bort fra deres vildfarelse. (Matt 22,34). (L3#82).

⁹³ Ineptum fuerit referre quid Sadducaei potuerint respondere, nimirum animas defunctorum non recte dici homines, deinde nihil absurdi si Deus dicatur Abraham, Isaac et Iacob, a quibus cultus fuerat dum viverent: quemadmodum patres superstites filiis, nomen patrum retinent juxta communem loquendi usum. At illic agebatur de resurrectione corporum, quae non evincitur ex hisce verbis. Dices, cur igitur obmutuerunt? quia virtus divina erat in verbis Domini, quae credentium animos attrahebat, impiorum conscientias percellebat. Verum haec extra rem.

Det turde v�re upassende at anf�re, hvad sadduk�erne, nemlig at afd�des sj�le ikke med rette kan betegnes som mennesker, dern�st, at det ikke er absurd, hvis Gud kaldes Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, fordi de dyrkede ham, mens de levede, ligesom de f�dre, som deres s�nner overlever, efter almindelig sprogbrug bibeholder betegnelsen 'f�dre'. Men her handler det om legemernes opstandelse, som ikke bliver f�rt igennem til sejr med disse ord. Du vil sige: hvorfor holder de da mund? Fordi der i Herrens ord var en guddommelig kraft, som drog de troendes sj�le til sig, men overv�ldede de ugudeliges samvittigheder. Men dette ligger udenfor sagen.

⁹⁴ Ergo si tu quoque vis nobis os obturare, ut hiscere non audeamus, prefer similia e Scripturis testimonia, ostende nobis Spiritum in te loquentem, cui si (512) tentemus repugnare, sensus omnium communis damnet nos, te probet. Atqui plurimi et hodie tibi reclamant qui videntur habere sensum communem, et orthodoxis illis Patribus, totique populo Christiano, quis neget fuisse sensum communem? Tibi tuisque probabilius est deesse sensum communem, tibi qui tanta maledicendi impotentia debaccharis in eos, qui vel communicandi gratia dogmatibus tuis contradicunt: tuis qui addicti factioni immodico tui studio probant quicquid docueris, autoV efa.*

*S�ledes afgjordes if�lge Aristofanes en diskussion mellem Pytagoras' disciple.

Hvis du derfor ogs� vil stoppe munden p� os, s� vi ikke mere vover at lukke den op, s� m� du fremdrage lignende vidnesbyrd fra skriften, s� m� du vise os, at �nden taler i dig; hvis vi fors�ger at bek�mpe den, ville alles almindelige fornuft ford�mme os, men give dig ret. Og dog modsiger de selv i dag de fleste af dem, der synes at have almindelig fornuft, dig, og hvem ville n�gte, at disse ortodokse f�dre og hele kristenfolket har haft almindelig fornuft? Det er mere sandsynligt, at det er dig og dine tilh�ngere, der mangler almindelig fornuft, du, som med s� stor t�jlesl�shed i at sk�lde ud raser mod dem, som kun, fordi de deltager i debatten, modsiger dine dogmer; dine tilh�ngere, som af �rb�dighed for jeres sekt med um�deholden hengivenhed for dig beviser alt, hvad du har l�rt: �Han har selv sagt det!�

^{95 [70]} Sic provoces ad Spiritum, rursus exigo signum evidens. Reliqua, quae adducis, transilio, quando nihil faciunt adversum me. Nec de Joanne Husso meum est judicare, habuit suos judices apud homines, utinam invenerit mitius judicium apud Deum! Illud tantum dicam, me minus male sensisse de homine, priusquam degustassem librum quem conscripsit in Pontificem Romanum. Qui convenit tam operosa maledicentia cum Spiritu Christi? Nec hic ad rem facit, qualis fuerit Papa qui damnavit Hussum, mihi ignotus est, et habent Papae suum judicem, cui stant aut cadunt. Illi mei judices sunt, non ego illorum.�

Hvis du vil p�ber�be dig �nden, s� vil jeg igen kr�ve et klart tegn. Det �vrige, du fremf�rer, springer jeg over, for det beviser intet imod mig. Det er heller ikke min opgave at d�mme Johan Huss, blandt mennesker har han sine dommere, gid han m�tte finde en mildere dom hos Gud! Kun det vil jeg sige, at jeg havde en bedre mening om ham, f�r jeg havde smagt den bog, han skrev imod den romerske pave. Hvordan kan en s� omfattende forbandelse forenes med Kristi �nd? Heller ikke dette g�r noget til sagen, hvilket menneske den pave var, som ford�mte Huss, jeg kender ham ikke, og paver har deres dommer, overfor hvem de st�r eller falder. De er mine dommere, ikke jeg deres.

⁹⁶ Porro, quod ais quosdam fingere simplicitatem, quo excusatius resistant cognitae veritati, dicentes: ,Homo sum, errare possum, doceri cupio', moxque subjiciunt, ,non est mihi satis factum, Vim facit Scripturis', etc. sive hoc in me dictum est, sive in alios, ego me certe ex illorum numero eximo qui scientes ac volentes repugnant cognitae veritati, praesertim in articulis (514) fidei. Tu quomodo quod facis excuses videto.

N�r du videre siger, at nogle mennesker lader, som om de er enfoldige, hvorved de mere undskyldeligt kan modst� den erkendte sandhed, idet de siger: �Jeg er et menneske, jeg kan fejle, jeg bestr�ber mig for at l�re�, og snart efter til tilf�jer: �Det er ikke tilfredsstillende for mig, han �ver vold p� skriften', osv., hvad enten det er sagt imod mig eller imod andre, s� regner jeg mig bestemt ikke med til dem, som med viden og vilje modsiger en erkendt sandhed, is�r ikke i trosartikler. Men derimod skulle du se til, hvordan du vil kunne undskylde, hvad du g�r.

⁹⁷ Sed nihil adhuc audio quod nodum dissecet, quo nobis evidenter tuum probes spiritum. Verum ita mecum pugnare videris, quemadmodum canis ille, ab Albaniae Rege dono missus Alexandro, pugnavit cum Elephanto. Is enim arte circumsiliens et allatrans hac atque hac delassavit belluam, crebro rotatu adigens in vertiginem, atque ita dejecit. Plurimos ingenio doctrinaque praestantes, dignitate, quosdam etiam miraculis ac martyrio claros fuisse, qui tuum dogma rejiciunt, non negas, fateris et sanctos fuisse, vel donas potius et nos accipimus, jam causam facimus caetera aequalem: restat in hoc statu, ut evidentissimum proferas argumentum, cur a vobis talibus potius stare debeamus, quam ab illis talibus, ne repetamus totam collationem.

Men jeg har hidtil ikke h�rt noget, som overhugger knuden, hvormed du p� indlysende vis kunne bevise din �nd for os. Men du synes at bek�mpe mig, ligesom den hund, der af kongen over Albanien blev sendt som gave til Alexander, og som k�mpede mod en elefant. For idet den med list l�b rundt om den og snart g�ede af den fra �n side, snart fra en anden, udmattede den udyret, f�rte det med de hyppige omdrejninger ind i svimmelheden, og overvandt det p� den m�de. Du n�gter ikke, at de fleste, som har forkastet dit dogme, var m�nd, udm�rkede ved begavelse og l�rdom, som var blevet ber�mte ved deres v�rdighed, nogle ogs� ved mirakler og martyrium; du indr�mmer, at de ogs� var hellige, eller snarere: du tilst�r os det som gave, og vi modtager det, vi lader det �vrige g�lde i lige grad; p� dette punkt mangler kun, at du fremdrager et soleklart argument, hvorfor vi snarere skulle stille os ved jeres side, med de fordele og ulemper I har, end ved deres side, med de fordele og ulemper de har, for nu ikke at gentage hele sammenligningen.

⁹⁸ Excusas illos quod forte resipuerint ante mortem, alioqui damnandi. Id verisimile non est, qui tot voluminibus constanter eadem senserint, sub mortem mutasse sententiam. At Bernardus moriturus dixit: ,Perdidi tempus, quia perdite vixi'. An hoc erat canere Palinodiam? Quis sanctorum haec non dixit? Haec vox est modestiae, non Palinodiae. Sacrae Scripturae tam expositam claritatem nondum probare potuisti, et de hoc mox aliquid attingemus, et si (516) probasses, probabilius est te caecutire quam illos.�

Du undskylder nogle, fordi de m�ske har omvendt sig f�r d�den, ellers er de ford�mte. (L3#51). Dette er ikke sandsynligt, at de, som gennem s� mange skrifter har ment det samme, overfor d�den skulle �ndre mening. Men Bernhard sagde, at han skulle d�: �Jeg har spildt min tid, fordi jeg har levet fortabt!� (L3#33). Men var det at fremsige en tilbagekaldelse? Hvem af de hellige har ikke sagt s�dan? Dette ord er udtryk for m�dehold, ikke for tilbagekaldelse. Du har endnu ikke kunnet bevise den hellige skrift s� st�rkt p�st�ede klarhed, og det vil vi om lidt skrive noget om, og hvis du havde bevist det, er det mere sandsynligt, at det er dig, der er blind, end at det er dem. (n98).

⁹⁹ Si spiritum alleges, in illos pronius est caritatis judicium, ut largiamur non esse certum: Si electionem potiorum, consentaneum est illos cum Ecclesia quae potiora sunt elegisse: Si sensum communem, propensior est in illos opinio sensus communis. Si respondeas non esse mirum viros spirituales aliquando juxta carnem sensisse, totidem verbis responsum tuum in te retorqueri poterit. Si respondeas Mundum esse regnum Satanae, eoque non mirum tot tantosque viros tam longa seculorum serie excaecatos, non vidisse lucem Scripturae, totum hoc multo probabilius in te retorquebitur. Nam et tu carnem circumfers, et in communi Mundo versaris, in quo regnat Satanas.

Hvis du p�ber�ber dig �nden, s� tilskynder k�rlighedens bed�mmelse overfor dem snarere til, at vi tilst�r, at det ikke er sikkert. Hvis du p�ber�ber dig valget af det vigtigere, s� er der enighed om, at de sammen med kirken har valt det vigtigste. Hvis du p�ber�ber dig den almindelige fornuft, er det mere sandsynligt at der i dem har v�ret almindelig fornuft. Hvis du vil svare, at det ikke er m�rkeligt, at �ndelige m�nd af og til har haft opfattelser, der var k�delige (L3#61), s� kan dit svars ord helt igennem vendes imod dig. Hvis du svarer, at verden er Satans rige, og at det derfor ikke er m�rkeligt, at s� mange og s� m�gtige m�nd igennem s� mange �rhundreder har v�ret forbl�ndede, og ikke har set skriftens lys (L3#88), s� kan dette med meget st�rre sandsynlighed vendes mod dig. For ogs� du b�rer rundt p� k�det og lever i den f�lles verden, hvori Satan hersker.

^{100 [71]�����������} Nec expediunt te ex angustiis quae multa subnectis de excaecatis in gloriam liberi arbitrii, de his qui audientes non audiunt, et intelligentes non intelligunt, quae magis in te quadrant, quam in Ecclesiae lumina. Neque convenit huic loco, quod tu tecum comparas Christum, discipulos tuos Apostolis, Doctores ac principes Ecclesiae Judaeis: quodque tuam doctrinam vocas lucem, Patrum et Ecclesiae decretum tenebras. Si nos urgere vis collationibus, alias tibi quaeras oportet, istas non recipimus. Multo stultius adducis hic Arianos et Philosophos.

�����������Du bliver heller ikke hjulpet ud af vanskelighederne ved det, du tilf�jer om dem, der er forbl�ndede af den frie viljes herlighed, om dem, der h�rer, men dog ikke h�rer, og forst�r, men dog ikke forst�r, hvilket mere passer p� dig end p� kirkens lys. (L3#89). Ejheller passer det p� dette sted, at du sammenligner dig med Kristus, dine disciple med apostlene, kirkens l�rde og fyrster med j�derne; eller at du kalder din l�re lyset, f�drenes og kirkens dekreter m�rke. (L3#90). Hvis du vil tr�nge os op i en krog med dine sammenligninger, m� du uds�ge dig andre, disse her godtager vi ikke. Meget dummere er det, n�r du her anf�rer arianerne og filosofferne. (L3#92).

¹⁰¹ Arianos judicavit Ecclesia, et ejus sententiam approbas. At eadem damnavit tua dogmata, et tamen hic non gravo te auctoritate (518) Ecclesiae. Nihil nobis cum Judaeis, qui Christum agnoscimus Servatorem. Erraverunt et eruditissimi Philosophi: quasi ego scripserim eruditos, magno ingenio praeditos, non posse caecutire. Ex una particula nectis enthymema, collige acervum conjecturalem, et hinc ostende tibi potius fidendum quam illis.

Kirken har ford�mt arianerne, du godtager deres opfattelse. Men den samme kirke har ford�mt dine l�res�tninger, og dog besv�rer jeg dig ikke her med kirkens autoritet. Vi har intet f�lles med j�derne, vi, som erkender Kristus som frelser. Ogs� de l�rde filosoffer tog fejl; som om jeg havde skrevet, at de l�rde, der havde en stor dannelse, ikke kunne v�re blinde. Ud fra �n enkelt lille bem�rkning kommer du med en betragtning. Nej, du m� samle en hob formodninger og herudfra p�vise, at vi skal tro dig mere end dem.

¹⁰² Quam vero sophisticum illud: Negas esse verum, quod dixi Scripturam aliquoties non percipi ob imbecillitatem humani ingenii: ,Nihil' ,inquis, ,aptius capiendis verbis Dei imbecillitate ingenii, propter imbecilles enim et ad imbecilles Christus et venit et mittit verbum Dei'. Si imbecilles vocas, ut ego sentio, rudes et infirmos, quales erant Galatae, aut quales multos videmus, nec humanis aptos disciplinis: quin a talibus potius petimus scientiam Scripturarum, quam ab eruditis Theologis, aut quam abs te, qui tantam scientiam tibi vindicas? Sin appellas imbecilles modestos ac morigeros Spiritui Sancto, tecum sentio, sed hanc imbecillitatem mirum quam in tuis scriptis desiderem.�

Men hvor sofistisk er ikke det f�lgende: Du n�gter, at det er sandt, hvad jeg har sagt, at skriften mange steder ikke kan forst�s p� grund af den menneskelige forstands svaghed: �intet er mere egnet til at forst� Guds ord end en svag forstand, for det var p� grund af de svage og for de svages skyld, at Kristus b�de kom og sendte sit ord� (L3#94). Hvis du, hvad jeg tror, kalder de ul�rde og sarte for 'svage', s�dan som galaterne var det (gal#4,9), eller s�dan som vi ser mange er det, som ikke er egnede til de humanistiske fag, mon vi s� snarere forlanger kendskab til skriften af dem end af uddannede teologer, eller end af dig, som praler med s� stor kundskab? Men hvis du kalder de beskedne og dem, der lydige mod Hellig�nden, for 'svage', s� er jeg enig med dig, men hvor savner jeg dog denne m�rkelige svaghed i dine skrifter.

¹⁰³ Perinde quasi rem omnem gesseris dextro Marte, properas ad metam disputationis, sed antequam id patiar, pauca dicam de Scripturarum obscuritate, quanquam super hac re satis ante dictum arbitror. Etenim nisi doces, eas esse Sole clariores, modo detur Grammatices peritia, fateris te non posse nodum explicare de probatione tui spiritus. Hic si tibi decantem, quantopere Veteres omnes querantur passim de Scripturae difficultatibus, quantum desudent in explicanda Genesi, quantam caliginem Hieronymus viderit in initiis et postremis Ezechielis, quoties haereat Augustinus: respondebis non (520) esse mirum, si in Sole impingant lusciosi: et si tibi protulero illud e Psalmo, ,Abyssus abyssum invocat', quod Augustinus ac Hieronymus interpretantur de caligine mysticae Scripturae.�

Ganske, som hvis du havde f�rt hele sagen med held i krigen, iler du frem til disputationens vendepunkt. Men f�r jeg lader det g� hen over mig, vil jeg sige lidt om skriftens dunkelhed, selv om jeg tror der er sagt nok om det tidligere. For hvis ikke du l�rer, at skriften er soleklar, blot man har kendskab til grammatik, s� indr�mmer du, at du ikke kan forklare knuden om din �nds p�visning. Hvis jeg her opt�ller for dig, hvor mange gange alle de gamle overalt klager over skriftvanskeligheder, hvor meget de sveder over at fortolke 1 Mos., hvor stor en dunkelhed Hieronymus ser i begyndelsen og i slutningen af Ezekiels bog, hvor ofte Augustin er r�dvild: s� vil du svare, at det ikke er m�rkeligt, hvis svagtseende st�der sig i sollyset. Og hvis jeg fremdrog det ord fra salmerne for dig: �Havdyb r�ber til havdyb� (Sl. 42,8), et ord, som Augustin og Hieronymus fortolker om den mystiske skrifts dunkelhed.

¹⁰⁴ Item illud: ,Dies diei eructat verbum, et nox nocti indicat scientiam', quod exponunt similiter. Rursus illud ex Ezechiele de torrente, cujus aquae sic intumuerant, ut transvadari non posset. Item ex Psalmo XVII. ,Et caligo sub pedibus ejus', adducitur et hic sensus de profunditate Scripturarum. Iterum in versiculo, ,posuit tenebras latibulum suum', Hieronymus interpretatur Christi nativitatem nobis esse obscuram, quam tu vis esse clarissimam. Item illud, ,tenebrosa aqua in nubibus aeris', interpretantur de obscuritate Scripturarum.

Ligeledes det skriftsted: �Dag giver ordet videre til dag, og nat bringer budskab til nat� (Sl 19,3), som de forklarer p� lignende m�de. Videre det ord fra Ezekiel om str�mmen, hvis vand i den grad var svulmet op, at man ikke kunne vade over. (Ez 47,5). Og igen fra Sl 18,10: �Og m�rke under hans f�dder�, dette ord henf�res ogs� til skriftens dybde. Videre: verset: �Han skjulte sig i m�rket� (Sl 18,12), fortolker Hieronymus om Kristi f�dsel, at den er m�rk for os, den, som du vil, skal v�re soleklar (L3#91). Ligeledes dette skriftord: �dunkelt vand i luftskyer� (Sl 18,12), fortolker de om skriftens dunkelhed.

¹⁰⁵ Aliaque similia testimonia si proferam, adferes mihi novam interpretationem, rejecta Veterum expositione, ac Scripturam ad tuae causae commodum detorquebis. Verum illud velim expedias: Si Linguae peritia sensusque communis sufficit ad Scripturae perspicuam intelligentiam, quid Pauli tempore fuit opus Prophetis apud eos qui Linguis loquebantur? Paulus diversa facit dona, linguarum et prophetiae, ac prophetiae donum longe facit eminentius dono Linguarum. Hoc evidenter arguit, esse quiddam in Scripturis reconditum, quod non sit cuivis dilucidum, qui Linguas teneat.

Hvis jeg fremf�rer andre og lignende skriftsteder, vil du p�n�de mig en ny fortolkning og forkaste de gamles forklaring og fordreje skriften, s� den passer til din sag. Men det f�lgende kunne jeg godt �nske mig, at du ville forklare: Hvis kendskab til sproget og almindelig fornuft er nok til en gennemgribende forst�else af skriften, hvorfor var der s� p� Paulus' tid brug for profeter hos dem, der talte i tunger? Paulus g�r de to gaver: tungetale og profeti, til mods�tninger, og g�r profetiens gave langt mere fortrinlig end tungetalens gave. (1kor#14,29) Dette taler soleklart for, at der i skriften er noget, der er skjult, som ikke er klart for hvem som helst, der behersker sproget.

¹⁰⁶ Rursus (522) si verum est quod tu dicis, si qui Dei Spiritum habet, nihil sentit obscuritatis in sacris Voluminibus, cur qui prior prophetabat jubetur tacere, ubi surrexerat alius Propheta, cui fuerat revelatum? Plures habebant donum prophetiae, et tamen quod huic erat dilucidum, aliis fuit obscurum, propterea quod non omnibus omnia largiatur Spiritus, sed dividat singulis pro sua voluntate. Proinde mira est tua felicitas, qui profiteris nihil esse in sacris Litteris, quod tibi non sit clarissimum.�

Videre: Hvis det, du siger, er sandt, hvis nogen har Guds �nd, f�ler han intet m�rke i de hellige skrifter, hvorfor befales s� den, der f�rst profeterede, at tie, n�r der rejser sig en anden profet, som f�r en �benbaring? (1kor#14.30). Der var flere, der havde profetiens gave, og dog var det, der var klart for den ene, dunkelt for andre, fordi �nden ikke giver alle alt, men den tildeles hver enkelt efter hans vilje. Derfor er du besynderlig heldig, du, som bekender, at der i den hellige skrift intet er, som ikke er soleklart for dig.

¹⁰⁷ Et post auditas prophetias, Paulus vult judicari quae dicta sunt: ,Prophetae', inquit, ,duo aut tres dicant, caeteri taceant'. Deinde inter dona Spiritus refert et discretionem spirituum. Haec arguunt Scripturam non tam esse quibuslibet obviam et expositam, quam tu vis videri. Rursus ait, ,Videmus nunc per speculum et in aenigmate, tunc autem facie ad faciem'. Audis aenigma, et tu mihi praedicas clarissimam claritatem. Fide videmus, et fidei lux est in divinis Litteris. Et inibi: ,Ex parte cognoscimus, et ex parte prophetamus'. Ac mox: ,Nunc cognosco ex parte, tunc autem cognoscam sicuti cognitus sum'. Prophetiam Paulus appellat Scripturae mysticae interpretationem: eam cur fatetur imperfectam, si nihil non est clarissimum? Et si Paulus agnoscit hic imperfectum quiddam, ubi sunt qui nunc jactant omniscientiam?

Og efter at de har h�rt profetierne, �nsker Paulus, at det, der er blevet sagt, skal bed�mmes: �To eller tre profeter skal tale, de andre skal tie� (1kor#14.29). Dern�st henregner han under �ndens gaver ogs� bed�mmelsen af �nderne. Alt dette argumenterer for, at skriften ikke er s� klar og ligefrem overfor alle, som du �nsker at se den. Igen siger han: �Nu ser vi i et spejl, i en g�de, men da skal vi se ansigt til ansigt�. (1kor#13.12). Du h�rer ordet 'g�de', og du pr�diker mig den klareste klarhed. Vi ser gennem troen, og troens lys er i den guddommelige skrift. Og sammesteds: �Stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi�. Og lige efter: �Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg selv er kendt�. (1kor#13.12). Profetien kalder Paulus fortolkning af den mystiske skrift. Hvorfor indr�mmer han, at den er ufuldkommen, hvis intet af den ikke er soleklar? Og hvis Paulus her anerkender en vis ufuldkommenhed, hvad bliver der s� af dem, der nu praler af alvidenhed?

¹⁰⁸ Velim ut saltem hunc locum nobis reddant dilucidum, ,Sicut cognitus sum'. An quisquam est qui sic cognoscit aut cognoscet Deum, sicut cognitus est a Deo? Puto hoc ipsi Deo proprium esse, ut seipsum cognoscat perfecte. Legebat Eunuchus Esaiam, haud dubie peritus Linguae, et tamen sensum latentem non intelligebat. Jam Epistolas, opinor, (524) Pauli numeras inter Scripturas sacras.

Jeg kunne �nske, at de endelig kunne g�re dette sted klart for os: �s�dan som jeg selv er kendt�. Mon der er nogen, som p� den m�de kender eller kan kende Gud, som han selv er kendt af Gud? Jeg mener, at det er forbeholdt Gud selv, at kende sig selv fuldkomment. Hofmanden l�ste Esajas, han var uden tvivl dygtig til sprog og dog forstod han ikke den skjulte mening. Og jeg tror, du vil regne Paulus' breve med til den hellige skrift.

¹⁰⁹ Atqui de his sic pronuntiat Petrus: ,Carissimus frater noster Paulus secundum datam sibi scientiam scripsit vobis, sicut et in omnibus Epistolis, loquens in eis de his, in quibus sunt quaedam difficilia intellectu', etc. Respondebis, erant difficilia rudibus. At tu nihil requiris nisi peritiam Grammatices. Si dixeris illis defuisse Spiritum, quaestio redit in orbem. Siquidem hoc pollicitus es, te probaturum nobis tuum spiritum. Sed hinc quoque facile elaberis, si modo probaris quod assumis: dices nos obstinata malitia oppugnare cognitam veritatem, quemadmodum faciebant Pharisaei.�

Og om dem udtaler Peter sig s�ledes: �Vor k�reste broder, Paulus, har skrevet til jer efter den viden, der var givet ham, s�dan som ogs� i alle brevene, n�r han i dem taler om disse ting; i dem er der meget, der er vanskeligt at forst� osv. (2 Pet 3,15f). Du vil svare, at det var vanskeligt for de ul�rde. Men du stiller ikke andre krav end kundskab til grammatik. Hvis du havde sagt, at de manglede �nden, s� bider sp�rgsm�let sig selv i halen. I hvert fald, hvis du har lovet, at du vil bevise overfor os, at du har �nden. Men ogs� her undviger du let, hvis du blot beviser, hvad du antager: du vil sige, at vi i h�rdnakket ondskab bek�mper den erkendte sandhed, ligesom faris�erne gjorde.

¹¹⁰ Quis autem comprehendat eum, cui tot sunt parati cuniculi per quos effugiat? Age, veniam ad eos, quibus tu tribuis spiritum, quem, ut scribis, hauserunt ex tuis libris: unde tanta in horum scriptis dissensio? Si idem Spiritus agit omnes, cum tractent eandem Scripturam, non potest esse tam perspicua claritas, ut sufficiat Linguae peritia, et sensus communis. Sed dices Zwinglium et Oecolampadium amisisse spiritum, posteaquam in te coeperunt scribere: Philippus Melanchthon nonne in suis commentariolis aliquando cunctanter loquitur, et suspendit sententiam? Atqui hoc negas esse fas in sacris Litteris, in quibus perspicua veritas est asserenda fortiter.�

Men hvem kan begribe det menneske, for hvem s� mange musehuller st�r �bne, som han kan smutte ud af? Velan, jeg vil nu g� i gang med dem, som du tilskriver �nd, den �nd, som de, efter hvad du skriver, har �st af dine b�ger. Hvoraf kommer da den store uenighed i deres b�ger? Hvis de alle ledes af den samme �nd, n�r de behandler den samme skrift, s� kan der ikke v�re en s� lysende klarhed, at det er nok med kendskab til sprog og almindelig fornuft. Men du vil sige, at Zwingli og Oecolampadius har mistet �nden, efter at de er begyndt at skrive imod dig. Mon ikke Filip Melanchthon i sine sm� kommentarer af og til taler t�vende og lader meningen st� hen i det uvisse? Men dette n�gter du er tilladt i den hellige skrift, i hvilken den klare sandhed skal h�vdes kraftigt.

¹¹¹ Oecolampadius nondum abs te dissentiens, non negat obscuritatem esse in Esaia, sed sat habet si adimat desperationem pio seduloque lectori: et in praefatione adeo non profitetur se nihil non explicuisse, ut fateatur se frustra conaturum fuisse, ni commentariis Hebraeorum fuisset adjutus. Interim aliquanto reverentius loquens de Hieronymo quam tu, qui (526) talem virum blasphemum et sacrilegum facis in hoc tuo libro, numeris omnibus absoluto. An Pomeranus sic abs te laudatus in enarrandis Psalmis non alicubi Scepticus est, et suspense gradu per aristas, ut ais, incedit?

Oecolampadius n�gter ikke, at der er dunkelhed hos Esajas, hvorved han endnu ikke afviger fra dig, men han er tilfreds med at fjerne fortvivlelsen fra den fromme og ivrige l�ser. Og i forordet er det s� langt fra, at han erkl�rer at have forklaret alt, at han indr�mmer, at han ville have anstrengt sig forg�ves, hvis han ikke var blevet hjulpet af hebr�ernes kommentarer. Og i hvert fald omtaler han Hieronymus med st�rre �rb�dighed, end du g�r, du, som g�r en s�dan mand blasfemisk og bespottende i denne bog (L10#57), noget, der ligger hinsides al takt. Mon ikke den Bugenhagen, der i den grad roses af dig, i mange tilf�lde er skeptiker, n�r han udl�gger salmerne, og g�r p� listesko, som du siger?

^{112 ���}������� Verum de aliis fortassis invenies quod tergiverseris, urgebo te tuis ipsius dictis, 'cui injuria est ac blasphemia in Scripturam sacram, si quis illi tribuat aliquid obscuritatis'. Hoc paradoxum vide quomodo conveniat cum tua praefatione in Psalmos. Sic ibi loqueris: ,Psalterium profiteor', etc. ,verum ita profiteor, ut nolim ab ullo id de me praesumi, quod nullus adhuc praestare potuit sanctissimorum et doctissimorum, id est, Psalterium in omnibus suo legitimo sensu intelligere et docere. Sat est aliquot, et eosdem ex parte intellexisse. Multa sibi reservat Spiritus, quo nos semper discipulos habeat, multa solum ostendit ut alliciat, multa tradit ut afficiat, et ut beatus Augustinus praeclare dixit, nullus unquam ita loquutus est, ut ab omnibus in omnibus intelligeretur, multo magis ipse Spiritus Sanctus solus omnium suorum verborum intelligentiam habet. Quocirca ingenue me confiteri oportet, me ignorare legitimam habeam nec ne intelligentiam Psalmorum', etc.

��������Men m�ske vil du fra andre finde noget, du kan sno dig udenom, jeg vil holde dig fast med dine egne ord: �for hvem det er uret og blasfemi mod den hellige skrift, hvis nogen till�gger den nogen dunkelhed� (L1#62; L3#65; ref). Se nu, hvordan dette paradoks stemmer overens med dit forord til salmeudl�gningen. D�r siger du nemlig f�lgende: �Jeg holder en forel�sning over psalteret ... men jeg holder den p� den m�de, at jeg ikke �nsker, at nogen skal forvente det af mig, som ingen af de helligste og l�rdeste m�nd hidtil har kunnet yde, nemlig, at forst� og l�re psalteret i alle ting i dets rigtige mening. Det er nok at have forst�et nogle salmer i nogen grad. Meget har �nden reserveret for sig selv, s�dan at den altid har os som sine elever, meget viser den kun for at lokke os fremad, meget overleverer den for at g�re indtryk, og som den salige Augustin ganske klart siger det: 'ingen har nogensinde talt s�dan, at han i alle ting kunne forst�s af alle, langt mere vil da hellig�nden holde forst�elsen af alle hans ord for sig selv'. Derfor m� jeg frimodigt bekende, at jeg ikke v�d, om jeg har den rette forst�else af salmerne eller ej, osv�. (Erl 14,8; WA V,22).

¹¹³ Rursus aliquanto inferius: ,Quid ergo reliquum nisi ut mutuum juvemus, labentibus, tanquam vel ipsi lapsi vel lapsuri, ignoscamus?' Rursus inibi: ,Scio esse impudentissimae temeritatis eum qui audeat profiteri unum librum (528) Scripturae a se in omnibus partibus intellectum. Quin quis audeat praesumere unum Psalmum rotunde ab illo intellectum?'

Lidt senere hedder det: �Hvad andet kan vi alts� g�re end gensidigt hj�lpe hinanden og tilgive dem, der falder, fordi vi selv er faldet eller vil falde�? (Erl 14,9; WA V,23). Og igen sammesteds: �Jeg v�d, at den, der vover at h�vde, at bare �n bog af skriften er forst�et af ham i alle dens dele, er fr�k og uforskammet. Ja, hvem vover at h�vde, at blot �n salme i enhver henseende er forst�et af ham?� (Erl 14,9; WA V,23; alle citater ordret citeret).

¹¹⁴ Hactenus tua verba retulimus. Immane quantum dissonat haec oratio, Luthere, a paradoxo, quo tanta asseveratione doces in hoc libello, de mira claritate Scripturae, quae nisi concedatur, omnia vertentur in caliginem, neque quicquam erit in rebus humanis certi. Quis credat esse eundem hominem, qui haec scribit enarraturus Psalmos, et qui nunc provocat universes, ut vel unum locum proferant qui tibi sit obscurus? Quorsum vero nunc attinet e tuis commentariis decerpere locos, ubi profiteris te destitutum ab interpretibus inter ipsos variantibus, animi tui somnium sequi. Rursus ubi fateris te prorsus non intelligere, quomodo versus cum praecedente cohaereat, ac tuam opinionem delirationem vocas.

Hidtil har vi anf�rt dine egne ord. Uhyre meget, k�re Luther, adskiller denne tale sig fra det paradoks, hvormed du i denne bog med s� mange kraftige p�stande l�rer om skriftens forunderlige klarhed, s�dan at alt, hvis ikke man indr�mmer denne klarhed, vil vende sig til m�rke, og der ikke vil v�re noget sikkert i de menneskelige forhold. Hvem skulle tro, at det menneske, som har skrevet dette i en udl�gning af salmerne, var det samme, som nu udfordrer alle til at fremf�re blot �t skriftsted, som er dunkelt for dig? Men hvad mening kan det vil i denne situation give at citere steder fra dine kommentarer, hvor du bekender, at du er svigtet af fortolkerne, fordi de er indbyrdes uenige, og derfor f�lger dit hjertes stemme? Eller hvor du indr�mmer, at du overhovedet ikke forst�r, hvordan dette vers h�nger sammen med det foreg�ende, og hvor du kalder din mening for forrykt.

¹¹⁵ Hoc in Psalmo XVII. ibi dicis, Ecclesiae doctrinam esse supra captum humanum: et hic sufficit Grammatices peritia. In Psalmo XIX. hunc in modum loqueris: ,Exposuimus hunc Psalmum pro exemplo fidei de Rege quocunque, nec dum certum, an legitimum sensum attigerim': mox interpretationis tuae judicium rejicis in lectorem. Iterum in XX. fateris te incertum, de solone Christo, an de quovis Rege debeat intelligi: et mihi objicis Scepticam Theologiam, qui non ausim de perplexis difficultatibus Scholasticarum quaestionum pronuntiare? Ubi tum erat ille Stoicus assertor: ubi ille (530) Omniscius?

Dette sker i Sl 17, hvor du siger, at kirkens l�re g�r ud over menneskenes fatteevne. Og her i denne bog er det nok at have kendskab til grammatikken. (WA V,581). I Sl 19 taler du p� denne m�de: �Vi har udlagt denne salme som eksempel p� en hvilken som helst konges tro, og det er endnu ikke sikkert, om jeg har ramt den rigtige mening�. Lidt efter overlader du bed�mmelsen af din fortolkning til l�seren. (Erl 16,207; WA V,580). Igen i Sl 20 indr�mmer du, at du er usikker p�, om det alene skal forst�s om Kristus eller ogs� om �n eller anden konge (Erl 16,210; WA V,583); og mig bebrejder du, at jeg er en skeptisk teolog, fordi jeg ikke vover at bed�mme de skolastiske sp�rgsm�ls indviklede vanskeligheder? Hvor var dengang den stoiske 'assertor' henne? Hvor var den alvidende?

¹¹⁶ Mihi dicis, ,Non sic suspense loquitur, nisi Lucianus et Epicurus': et tu in Opere maxime sacro eodem modo loquens, ignoscis tibi. In calce hujus libri tui dicis, ,Penes nullum volo esse judicium, sed omnibus suadeo ut praestent obsequium': et in Psalmo judicium defers lectori. Quomodo in his tibi constas, qui me Proteum facis? An tum temporis nondum habebas Spiritum? Non dices, opinor. Utinam autem in ea modestia perseverasses! Ibi veteres Orthodoxos, sanctissimos et eruditissimos Patres appellas: hic me rides, qui tribuam illis sanctimoniam, ipse caecutientiam, ignorantiam, imo blasphemiam et sacrilegium impingens: nec aliter excusas eos potuisse servari, quam si vel secus senserunt atque scripserunt, vel erroris poenituit ante mortem.

Til mig siger du: �kun en Lukian og en Epikur taler s� sv�vende� (L1#46). Og n�r du i det overordentlig hellige v�rk taler p� samme m�de, tilgiver du dig selv. I slutningen af denne bog siger du: �jeg �nsker mig s� at sige ingen bed�mmelse, men r�der alle til at yde lydighed.� (L11#59). I 'salmerne' overlader du dommen til l�seren. Hvordan kan du v�re i overensstemmelse med dig selv, du, der g�r mig til en Proteus? Mon du dengang ikke havde nok af �nden? Det tror jeg ikke, du vil sige. Men gid du var forblevet i dette m�dehold! D�r kalder du de gamle ortodokse h�jhellige og h�jl�rde; her anklager du dem for at v�re blinde, uvidende, ja, blasfemiske og bespottende. Og du anf�rer som undskyldning for dem, at de ikke kan frelses p� anden m�de end derved, at de t�nkte anderledes end de skrev, eller derved, at de f�r d�den angrede deres vildfarelse. (L3#51).

¹¹⁷ Porro cum internam claritatem sic requiras ab omnibus Christianis, ut sine hac non facias illis ullam spem salutis, quid aliud censebimus, nisi illos omnes perisse, qui tam necessarium articulum fidei non dicam ignorarint, sed impugnarint, profligantes necessitatem, ac liberum arbitrium profitentes. Ego toties vocor blasphemus, qui dubitem ac disputem de tuo dogmate, et obscurum putas quid de illis eadem sententia pronunties? Et hic rursus novum paradoxon: ,Qui Spiritum habet, ei nihil obscurum: qui non habet, ne jota quidem unum intelligit'. Nil medium est.

N�r du fremdeles kr�ver en indre klarhed af alle kristne i den grad, at du uden den fratager dem ethvert h�b om frelse, hvad andet skal vi da mene, end at alle de m� g� fortabt, som, jeg vil ikke blot sige: ikke har kendt, men: direkte har bek�mpet en s� n�dvendig trosartikel, idet de har forkastet n�dvendigheden og bekendt den frie vilje. Jeg for min del af ofte blevet kaldt blasfemiker, fordi har betvivlede og satte til diskussion dit dogme, og det er dig, der regner det for dunkelt, som du forkynder om salmerne i den samme mening! Her kommer s� igen et nyt paradoks: �Den, der har �nden, for ham er intet dunkelt. Den, der ikke har den, forst�r end ikke et jota�. (L1#72; ref). Der er ingen middelvej.

¹¹⁸ Quisquis igitur profitetur sese dubitare alicubi in Scripturis, aut Spiritum habet, et mentitur esse obscuritatem cum nulla sit, aut non habet, et ne jota (532) quidem unum intelligit. Tertullianus insignis Ecclesiae Doctor, postea in Montani dogma prolapsus, discessit ab Ecclesiae communione. An is amisso Spiritu, ne jota quidem intelligebat? Sed interpretaris ,non intelligit', id est, non sentit, non afficitur. At nos agebamus de certitudine doctrinae, non de ignoto hominis affectu, de quo fateris neminem certo pronuntiare posse, praeter unum Deum.

Derfor, enhver, der bekender, at han tvivler om �t eller andet skriftsted, har enten �nden og lyver, n�r han siger, at der er dunkelhed, eftersom der ikke er nogen dunkelhed, eller ogs� har han ikke �nden og forst�r ikke �t eneste jota. Tertullian, en fremragende kirkel�rer, forfaldt senere til montanisternes l�re og forlod kirkef�llesskabet. Var det virkelig s�dan, at han, efter at han havde mistet �nden, slet ikke forstod et jota? Men du udl�gger dette 'forst�r ikke': s� det betyder: 'f�ler det ikke' eller 'bliver ikke grebet af det'. (L1#72). Men vi taler om l�res�tningernes sikkerhed, ikke om et uvidende menneskes f�lelse, om hvilken du indr�mmer, at ingen anden end Gud selv kan vide noget bestemt.

¹¹⁹ Etenim cum juxta Paulum sint Spiritus impostores, et Angelus Satanae sese transfiguret in Angelum lucis, falli potest et is, qui se credit agi bono Spiritu. Quod si totam intelligentiam divinae Scripturae tribuis divino Spiritui, cur excipis solam imperitiam Grammatices? An in re tanti momenti Spiritus patietur Grammaticam obstare saluti hominum? Qui non gravatur impartiri tantas divitias aeternae sapientiae, num gravabitur impartiri Grammaticam et sensum communem? Blasphemus est in Deum qui vel tantillum tribuit libero arbitrio, et tu pius es, qui tantum tribuis Grammaticae, ut sola tenebras inducat clarissimae luci Scripturarum?

For eftersom der if�lge Paulus findes bedrageriske �nder, og eftersom Satans engel kan forvandle sig til en lysets engel, s� kan ogs� han fare vild, som tror, at han f�res af en god �nd. Men hvis du tilskriver hele forst�elsen af den guddommelige skrift den guddommelige �nd, hvorfor undtager du s� alene ukendskab til grammatikken? Mon �nden i en sag af s� stor betydning vil tillade grammatikken at modvirke menneskenes frelse? Den, der ikke v�grer sig ved at tildele s� store rigdomme af evig visdom, mon han skulle v�gre sig ved at tildele kendskab til grammatik og almindelig fornuft? Han, der till�gger den frie vilje selv det mindste, er blasfemisk imod Gud, men du er from, du, som mener, at grammatikken alene kan p�f�rer skriftens soleklare lys dunkelhed.

¹²⁰cVidere til hyp06!